Udskriv denne side       RSS feed med vores nyheder  

Behandling

I dette afsnit kan du læse om forskellige behandlingsformer.

Kender du til en behandlingsform, som du mener burde være omtalt her, kan du skrive til foreningen om behandlings-metoden.

Det er vigtigt at understrege, at behandlingsformerne virker forskelligt fra person til person, og  derfor anbefaler vi, at man prøver sig frem.
 

  • Akupunktør: Akupunktur betyder blot nåle-indstik. Akupunktur er en asiatisk diagnose- og behandlingsmetode og har først og fremmest en stor smertestillende effekt. Man ved, at den smertestillende virkning bl.a. har noget at gøre med, hvad man kan kalde for kroppens eget morfinsystem. Under akupunkturbehandling bliver der frigjort et hormonstof, det såkaldte endorfin. Dette endorfin er kroppens eget morfin. Filosofien bag akupunktur er holistisk, dvs. at krop og sind er en helhed. Sygdomssymptomer er tegn på at kroppen er i ubalance og derfor er det vigtig at finde den bagved liggende årsag til problemet og ikke kun symptom behandle. Akupunkturbehandling, uanset om det er kropsakupunktur eller øre-akupunktur, har til formål at rette op på energierne mellem din krops forskellige organer, således at din krop kan finde sin naturlige balance igen.  

 

  • Ergoterapeut: Genoptræner syge mennesker ved at behandle gennem aktivitet og målet er at gøre den enkelte så selvhjulpen, som det er muligt, dvs. hjælp til selvhjælp. De færdigheder, som en whiplaskadet har mistet, kan en ergoterapeut være med til at træne op igen. Det kan f.eks. være at klare indkøb eller bruge en computer. For andre kan det være et mål i sig selv at kunne planlægge og overskue en time, dag eller uge. I det forebyggende arbejde kan ergoterapien handle om øvelser og handlingsmønstre, så en dårlig ryg eller arm ikke belastes unødig. På arbejdspladsen forebygger ergoterapeuten ved at tilpasse de ansattes omgivelser og redskaber, så risikoen for arbejdsskader bliver mindre.

 

  • Ernæringsterapi: lærer dig hvor stor betydning kosten har for dit velbefindende, og hvor let man kan fjerne diverse skavanker med den rette kost. Du vil få et kendskab til din egen krop og dens sprog. Hvad er det kroppen prøver at fortælle når symptomer som fx hovedpine, eksem, allergi, overvægt, hormonelle ubalancer, uren hud, dårlig fordøjelse, betændelser osv. bare er hverdag. Ernæringsterapeuten arbejder som regel i forløb, hvilket giver den optimale forbedring. Der udarbejdes først en sundhedsprofil og ud fra den et personligt forløb og madplan, som passer præcis til dig og dine forudsætninger.

 

  • Fysioterapeut: Masserer og behandler de områder på kroppen hvor smerterne er. Beskæftiger sig med behandling og forebygning af gener i bevægeapparatet, herunder muskler, led, nervesystemet, kredsløbet og vejrtrækningen. Det kan bla være ved aktivering af inaktive muskler og behandling af myoser, forstrækninger mm. Fysioterapeuten kan også sammensætte et skånsomt individuelt træningsprogram, således nogle af generne kan afhjælpes ved at forbedre kroppens funktionsniveau.

 

  • Kiropraktor: Diagnosticerer og behandler knogler og led- problemer, diskosprolaps, ledskred, samt mange andre knoglerelaterede sygdomme. Nogen opnår en bedring af deres almene tilstand ved at få behandlinger hos en kiropraktor. Kan også være med til at lindre smerter. Udover behandling forestår kiropraktoren også røntgenundersøgelse, klinisk undersøgelse, diagnostik (det at kunne finde ud af hvad patienten fejler) og rådgivning, fx træningsvejledning. WHO har lavet nogle guidelines for hvorledes behandlere skal håndtere patienter med ustabil nakke. Mange der har været udsat for et piskesmæld har i mere eller mindre grad en form for instabilitet i nakken. Dette er der desværre ikke konsensus for at man undersøger for i Danmark. Spørg kiropraktoren om han/hun er bekendt med WHO’s retningslinier til behandling af ustabil nakke og om de følger disse retningslinier.

 

  • Kranio-sakral Terapeut: Kranio-sakral terapi (KST) er en meget blid, men også dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med det sigte, at påvirke kroppen til selvhelbredelse. Ved hjælp af terapeutens blide tryk kan kroppen ofte selv rette ubalancer, som kan være opstået efter slag eller stød, influenza, chok og andre påvirkninger.
    Behandlingen udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode. Kranio-sakral terapi udøves i dag af læger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre og alternative behandlere, men anvendes også af pårørende til ulykkesramte.                         
    Behandlingsformen bygger på en rytme, der ligesom hjertets eller åndedrættets rytme, kan mærkes over hele kroppen. Rytmen kaldes den kranio-sakrale puls og har en hastighed på 6 - 12 gange i minuttet, hvormed cerebrospinalvæsken (hjernevæsken) pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv, mellem kraniet og korsbenet (sacrum). Heraf kommer navnet Kranio-sakral terapi.
    Den kranio-sakrale puls bliver også kaldt "livets åndedræt", fordi den kan opfattes som et udtryk for en persons vitalitet, og forandringer i denne rytme kan derfor medføre forandringer i både krop og sjæl.

 

  • Mensendieck: Mensendieck gymnastik er en anderledes form for styrketræning, som forbedrer muskelkontrol, koordination og balance. Mensendieck gymnastik er en individuel gymnastik, hvis formål er at skabe den størst mulige harmoni og balance i kroppen – i såvel ro som i bevægelse.  Mensendieck lærer dig den rette brug af kroppens muskler og led og øger dermed din kropsbevidsthed. De relativt langsomme glidende muskelspændinger og afspændinger i øvelserne virker tilbage på hele nervesystemet og øvelserne har derfor en beroligende virkning.

 

  • Osteopat: Osteopaten ser på kroppen som en helhed, og arbejder på at finde årsagssammenhængen til smerterne/generne. Osteopati er en medicinsk videnskab som benytter sig af manuelle teknikker til at undersøge, diagnosticere og behandle smerter og funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet. Osteopati er baseret på traditionelle medicinske begreber som anatomi, fysiologi, biomekanik, neurologi og patologi. Disse begreber anskues i sammenhæng og der fokuseres på hvordan forskellige dele af kroppen - knogler, led, bindevæv, muskler, organer mm. - arbejder og påvirker hinanden. Kroppen betragtes som en helhed, og i behandlingen inddrages derfor typisk flere områder og strukturer, som på forskellig måde påvirker hinanden. Osteopati har altså til formål at undersøge og behandle hele kroppen, ikke bare dele af den. En osteopat udfører derved ikke symptombehandling, men sigter mod at afklare og fjerne årsagen til en patients symptomer. Hos whiplashskadede er der i de fleste tilfælde primært tale om skade i de bløde væv dvs. bindevæv og muskler og ledbånd som årsag til de fleste af symptomerne. Efter skader på bindevæv og muskler får de mindsket blodtilførselen på det tidspunkt hvor det er mest krævet. Dette sker blandt andet på grund af det sympatiske nervesystem indflydelse på blodtilførslen der resulterer I sammentrækning af blodkarrene og derfor ophobning af affaldsstoffer i området. Smerten reflekterer ikke kun den nedsatte blodforsyning men også relativ iltmangel og ophobning af affaldsstoffer i området af skaden. En Osteopat arbejder med at optimere led bevægeligheden hvor denne er nedsat og reducerer muskelsammentrækning og dermed normaliserer drænage af det beskadigede område. Dette kan også gøres ved at løsne området hvor der evt. er afklemte nerver.

 

  • Psykiater: er en læge med specialistuddannelse i psykiatri – dvs. læren om det syge sind. En psykiater behandler psykoser, manier, depressioner, tvangsforestillinger, angstanfald, samt mange andre sindssygdomme. Flere psykiatere gennemfører en efteruddannelse i psykoterapi. En psykiater kan - i modsætning til en psykolog - ordinere medicin. Mange whiplashramte bliver henvist til en psykiater – i langt de fleste tilfælde uden grund, og vi må endnu engang slå fast at piskesmældsskader IKKE er en psykisk sygdom

 

  • Psykolog: Læren om det raske sind. D.v.s. Lettere neuroser, traumer, forskellige fobier, adfærdsforstyrrelser og andet. Altså tilstande, der ikke kan anses som psykiatriske lidelser. En psykolog eller smertepsykolog kan hjælpe den piskesmældsramte via kognitiv terapi. Kognitiv terapi er en veldokumenteret terapiform, der er målrettet, praktisk, aktiv, samarbejds- og korttidsorienteret psykologisk behandling, der kan hjælpe den piskesmældsramte til at komme overens med de ændringer der er sket siden piskesmældsskaden, både de fysiske, mentale og følelsesmæssige. Psykolog er en beskyttet titel i Danmark. Kun personer, som er kandidater eller magistre i psykologi ved universiteterne, har ret til at kalde sig ‘psykolog’. Psykologens primære arbejdsmetode er samtalen, evt. kombineret med brug af forskellige psykologiske metoder. Psykologer kan autoriseres af Psykolognævnet. En autorisation gives til en kandidat i psykologi, som har gennemgået en nærmere bestemt praktisk uddannelse af 2 års varighed. Derefter kan psykologer blive godkendt specialister. Specialistuddannelsen forudsætter autorisation og er normeret til 3 år)  

 

  • Psykomotorisk terapeut (tidligere Afspændingspædagog): Kan give nogle redskaber, der hos de fleste, vil kunne hjælpe med at lindre smerter, bl.a. ved at få spændte muskler til at slappe af. For at opnå et positivt udbytte kræves der at man selv deltager i ”behandlingen/undervisningen”

 

  • Neuropsykolog: En neuropsykolog er en universitetsuddannet psykolog med speciale i neuropsykologi. Meget overordnet handler neuropsykologens viden og arbejde om forholdet mellem processer i hjernen og menneskelig adfærd. Neuropsykologen undersøger for kognitive dysfunktioner, dvs. Nedsat hukommelse, koncentration, problemer med indlæring og meget andet. En grundig neuropsykologisk undersøgelse har til formål at finde ud af, hvad hjerneskaden eller sygdommen betyder for tænkning og følelsesliv. De funktioner, man undersøger, er f.eks. individets sprog, opmærksomhed, indlæring, hukommelse, planlægning, finmotorik, synsopfattelse samt følelsesregister - også kaldet de "højere" hjernefunktioner. Neuropsykologen stiller patienten en række forskellige prøver og opgaver, der er specielt udviklet til at teste hans færdigheder på de nævnte områder. Den neuropsykologiske undersøgelse er således en del af den information, der sammen med eksempelvis den neurologiske undersøgelse danner baggrund for, hvad hjerneskaden eller sygdommen kan forventes at betyde for uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

 

  • Psykoterapeut: En psykoterapeut tilbyder psykoterapi. Psykoterapeut er en ubeskyttet titel i Danmark, hvorfor enhver kan kalde sig psykoterapeut, uden at dette siger noget om personens udannelsesmæssige eller erfaringsmæssige baggrund. Der er således ikke noget krav/eksaminer eller autorisering, der kan afholde hvem som helst fra at kalde sig psykoterapeut. Det er et broget marked, så se dig godt for. Hvis du vælger at undergå behandling/psykoterapi hos en psykoterapeut, undersøg om psykoterapeuten er Medlem af Psykoterapeut Foreningen (MPF) og følger deres retningslinier.

 

  • Smerteklinikken: Et tværfagligt samarbejde mellem forskellige speciallæger og behandlere, der har til formål at lære patienten at håndtere og lindre kroniske smerter, bla. ved egenterapi. 

 

  • Zoneterapi: Her arbejdes ud fra teorien om, at kroppen er forsynet med energibaner, også kaldet meridianer. Via tryk og massage af reflekszoner fordelt på fødder og ben, kan zoneterapien hjælpe kroppen til at opretholde eller genoprette balance. så energien kan få lov at flyde frit, og organerne kan fungere optimalt. Mange bruger i dag zoneterapien ikke blot til sygdomsbehandling, men som forebyggelse og generel velværebehandling.