“Funktionelle lidelser”

Symptomer efter whiplash antages i dag primært at have psykiske og ikke fysiske årsager ifølge afdelingen for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital (AUH). De mener, det ikke er whiplashbevægelsen af nakken ved et uheld/en ulykke, der er årsag til de mange symptomer efter whiplash, men derimod psykisk sårbarhed samt tidligere psykiske traumer, der aktiveres af uheldet. Synspunktet er en forlængelse af tidligere tiders hysteri og ligger langt fra Whiplashforeningens syn på whiplash.

          “Det er krænkende, at man bilder sig ind, at en varevogn i hovedet ikke kan give hovedpine!” – Per Asmussen,              whiplashskadet

Ifølge forskning kan whiplashbevægelsen give skader på både nakke, hjerne- og nervesystem, kæber, ryg, skuldre og lænd. Forskellige slags væv som fx muskelvæv, knogler, ledbånd, brusk, nervevæv og/eller blodkar kan skades. Ikke to skader er ens, og de fleste er usynlige ved brug af gængse undersøgelsesmetoder. Visse af skaderne kan ses, når nakken undersøges i oprejst stilling og under bevægelse, fx med funktionel/dynamisk skanning eller Digital Motion X-ray (DMX). Ingen af undersøgelserne anvendes dog i Danmark ved whiplash. Til gengæld har efterhånden mange fået påvist skader i udlandet, især i form af instabilitet øverst i nakken pga. ledbåndsskader her. Forskning har da også vist en overvægt af kraniocervikal instabilitet, men også af tonsillær ektopi og fedtinfiltration i nakkemusklerne hos personer med kronisk whiplash ifølge statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger (maj 2023). Mere forskning er nødvendig, men der eksisterer allerede viden om skader. Og den viden bør ikke ignoreres, men indgå i vurderingen ved whiplash fremfor at psykiatrisere skaderne hos mennesker, som før ulykken var fuldstændig raske og velfungerende. Det giver en unødvendig magtesløshed.

Hverken “funktionel lidelse” eller forskningsdiagnosen Bodily Distress Syndrome (BDS) har kunnet anerkendes i WHO´s diagnoseklassifikation ICD. Det er til gengæld whiplash Akut whiplash rubriceres i ICD-11, som snart implementeres i Danmark, under NA23.4Z, Strain or sprain of cervical spine. Kronisk whiplash rubriceres under MG30.30 Chronic post traumatic pain. Herunder indgår chronic whiplash injury associated pain.

”En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af eller bekymret over fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Det er endvidere en betingelse, at symptomerne ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose”. (Funktionel Lidelses hjemmeside)

“Funktionel lidelse” er ikke en fysisk lidelse, men en lidelse i grænselandet mellem fysiske og psykiske lidelser. Det er en samlebetegnelse med en antagelse om, at en række forskellige fysiske sygdomme er én og samme lidelse (“funktionel lidelse”).

I 2018 udgav sundhedsstyrelsen ”Funktionelle lidelser – anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering”. Trods Whiplashforeningens faglige og saglige argumentationer og protester, nævnes whiplash som én af de fysiske sygdomme, der indgår under samlebetegnelsen. Vi har dog ikke kunnet få evidens for, at netop whiplash tilhører gruppen. Derfor – men også af andre grunde – er vi som forening kritiske overfor psykiatriseringen af whiplash.

Med videnskabelig evidens for, at whiplashbevægelsen kan give fysiske skader og ingen evidens for, at whiplash skulle være en “funktionel lidelse”, bygger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at whiplash hører under “funktionel lidelse”, udelukkende på formodninger og antagelser.

Patienter med ”funktionel lidelse” er ifølge Afdelingen for Funktionelle Lidelsers citat om ”funktionelle lidelser” ovenfor, belastet af fysiske symptomer eller bekymret for dem – eller begge dele. Mht. whiplash er antagelsen, at årsagen hertil er tidligere psykiske traumer og sårbarhed eller helbredsangst (bekymringer) og ikke det aktuelle fysiske whiplashtraume, der har slynget en skrøbelig nakke med direkte forbindelse til hjernen via den forlængede rygmarv, frem og tilbage samtidig med, at hjernen rammer kraniekassen flere gange. Derfor giver “funktionel lidelse” ikke umiddelbar mening ved whiplash.

Dertil kommer, at kriterierne for “funktionel lidelse” er så brede, at stort set alle ikke-forklarede sygdomme kan rummes i betegnelsen, når blot der et eller flere almene symptomer samt funktionsnedsættelse.

Et centralt kriterium for “funktionel lidelse” er desuden fravær af anden veldefineret sygdom. Dette kriterium kan umiddelbart ikke opfyldes ved whiplash, når man ikke med sikkerhed kan udelukke underliggende fysiske skader som følge af whiplashbevægelsen.

Ved “funktionel lidelse” arbejdes ud fra en bio-psyko-social model, men desværre er fokus primært på den psykiske del. Den fysiske del nedtones og handler ved whiplash ikke om evt. fysiske skader, men om evt. ændringer i hjernen. Nogle kan naturligvis udvikle “funktionel lidelse” efter whiplash, men hos de fleste skyldes de fortsatte symptomer, at skaderne enten ikke heler eller, at der udvikles smertesensibilisering eller begge dele.

Der kan være mange bud på, hvorfor Sundhedsstyrelsen mener, at whiplash hører under samlebetegnelsen “funktionel lidelse”.

Siden 1996, hvor Quebec Task Force arrangeret af forsikringsselskaber samlede tilgængelig forskning, har der været stor uenighed. Ifølge kritiske røster blev langt fra al relevant forskning inddraget, og der blev sået splid i form af to modsatrettede holdninger: 1. Whiplash er fysiske skader i nakken og 2. Whiplash eksisterer ikke – det er psykisk. Den splid eksisterer stadig, og føres nu videre af Sundhedsstyrelsen med deres godkendelse af de alene danske funktionelle lidelser, selv om de ikke er godkendt i WHO.

Whiplash er en kompleks lidelse, fordi der er tale om ikke blot én skade, men forskellige skader. Patienterne hører derfor ofte til i flere specialer, fx ortopædkirurgi, neurologi og neurokirurgi. Det meget specialiserede sygehusvæsen er ikke gearet hertil, og intet speciale tager ansvaret for de skadede.

Når en patient ikke hører til i ét speciale, er der risiko for at patienten ses som besværlig. Mange er blevet sendt rundt i systemet fra det ene lægelige speciale til det næste og undersøgt unødvendigt meget. Denne rundtur er dyr, og det har sundhedsstyrelsen sat en stopper for med “funktionel lidelse”. Med samlebetegnelsen undersøges patienterne nemlig meget mindre, for antagelsen er da, at de bliver mere syge af at blive undersøgt.

Endnu en grund kan være, at undersøgelser sjældent viser skader, fordi metoderne ikke er tilstrækkeligt gode.

Også det faktum, at man kan søge erstatning efter en whiplashskade, kan være en årsag. Bl.a. mener nogle læger, at det er uberettiget. Nogle mener sågar, at folk bliver mere syge, fordi de kan få erstatning, selv om denne skrøne for længst er manet i jorden gennem forskning.

I 2000, da sundhedsstyrelsen skrev ”Redegørelsen om whiplash”, antog man, at ca. 6000 danskere fik whiplash årligt. I 2023 i statusartiklen om whiplash i Ugeskrift for Læger er antagelsen steget til 16.000 om året. Med whiplash som ”funktionel lidelse” er nødvendigheden af at tale om ændringer måske mindre? Fx at italesætte at kvinders sikkerhed under bilkørsel er mindre end mænds.

Der kan være mange flere aspekter, der spiller ind, når whiplash rubriceres som en “funktionel lidelse”, men overskriften på dem alle ser ud til at være, at det virker som den mindst bekostelige løsning på et holdningsbaseret og strukturelt problem i sundhedsvæsenet.

Da forskning viser, at der kan være mange og forskellige fysiske skader efter whiplash, er det ikke korrekt at tale om whiplash som en funktionel lidelse og psykiatrisere en stor patientgruppe. I statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger i 2023 tales om overvægt af forskellige skader ved kronisk whiplash. Forfatterne taler om både mangelfuld viden, mangelfulde undersøgelser og mangelfuld journalføring efter whiplashskader. Det kan være en følge af funktionel lidelse.

Funktionel lidelse kan også have forhindret, at der laves et undersøgelses- og behandlingsprogram efter whiplashskader.

Med funktionel lidelse bliver den enkelte patient afhængig af lægens/behandlerens holdning til whiplash, fordi fagpersoner er uenige om whiplash. Patienterne kan derfor mødes med velvilje eller med mistro, psykiatrisering og manglende vilje til undersøgelser og behandling i både sundhedssystemet og det sociale system.

Fysiske skader kan overses, fordi patienterne ikke undersøges tilstrækkeligt med fx billeddannende undersøgelser ved lægens mistanke om funktionel lidelse.

Behandlingstilbud for de fysiske problemer ved whiplash som funktionel lidelse er sparsomme, og ofte må patienterne selv betale for undersøgelser og behandlinger.

Med funktionel lidelse varetages behandlingen fortrinsvis af psykiatere og de fysiske symptomer vægtlægges ikke. Psykiatere har dog formentlig ikke viden om eller ringe viden om de skader, der kan være efter whiplash.

Behandlingen af funktionel lidelse er psykiatrisk og ”one-size-fits-all”, trods forskellige og individuelle fysiske skader.

I Danmark forsvinder viden om whiplash med funktionel lidelse.

Der kan ske både fejldiagnosticering og for sen behandling, når funktionel lidelse er i spil. Det giver derfor også et patientsikkerhedsmæssigt problem.

Også patientrettigheder forringes. Bl.a. retten til tilstrækkelig undersøgelse.

Forskning i de fysiske skader og bedre undersøgelsesmetoder kan gå i stå.

Psykiatriseringen har ofte store omkostninger for den enkelte, og der kan være risiko for ikke at blive taget alvorligt med andre sygdomme end whiplash.

Funktionel lidelse kan gøre det sværere at få erstatning efter en ulykke.

Internationalt er det ikke længere muligt at sammenligne sygdomme eller høste data i WHO, fordi Danmark fastholder anvendelse af whiplash som funktionel lidelse.

Antallet af skadede med whiplash er stigende uden, at det har fået alarmklokkerne til at ringe hos de ansvarlige.

Det bygger på et fagligt fejlagtigt grundlag, når whiplash ses på som en “funktionel lidelse” uden evidens herfor, og at der samtidig ses fuldstændig bort fra, at der kan være usynlige skader, som lægerne blot ikke er dygtige nok til at finde endnu. Kiropraktorerne er dog på vej.

I Whiplashforeningen tror vi, at en ændret tilgang til whiplash med et fastlagt undersøgelses- og behandlingprogram og flere tilbud om behandling, vil være til gavn – ikke bare for patienter, men også for samfundet. Mennesker, der ikke tages alvorligt trods alvorlig lidelse, bliver ikke raske eller funktionsdygtige igen. Måske snarere tværtimod.