Formanden for de praktiserende læger Anders Beich siger, at praktiserende læger i stigende grad oplever, at deres henvendelser til hospitaler på konkrete patienter afvises. Ofte med begrundelse som fx at ”teksten i henvisningen ikke opfylder formalia”.
Anders Beich mener, at det undergraver praksislægerne, og at det kan få alvorlige konsekvenser for patienterne.
”Det kan groft sagt virke, som om man nogle steder på sygehusene synes, at ens fornemmeste opgave er, at modtage patienterne til undersøgelser, for så belaster man jo hospitalsvæsenet mindre”, siger han.
Han kalder det for ”en skidt tendens”.
Danske Patienter er også bekymret. Det tyder på et presset sundhedsvæsen, siger formand Morten Freil. Patientforeningens oplevelse er også, at mange går og venter i lang tid, og at symptomerne kan udvikle sig, før de undersøges.
Hospitalerne siger til deres forsvar, at de praktiserende læger henviser for mange, men Morten Freil mener, de henviser for lidt.

Kilde: Jyllandsposten den 6.10 2019 ”Læger: Sygehusene afviser flere og flere henviste patienter”.

Udviklingen generelt ser ud til at gå i retning af, at det bliver sværere og sværere at blive undersøgt på et hospital. Det bliver dog meget problematisk, når sygehuslæger finder det opportunt at afvise patienter, som de praktiserende læger vurderer, skal undersøges nærmere, fordi de mener, at de sender for mange til undersøgelse. Hospitalslæger, som ikke har set patienterne, bør ikke afvise patienter. Det er en farlig tendens. I stedet burde de sætte ind med vejledning. Blot at afvise er fagligt uforsvarligt. Det finder også Whiplashforeningen problematisk.
Også whiplashskadede får ind imellem overset skader pga. manglende undersøgelser. Mange undersøges endda først, hvis de anlægger en erstatningssag. Det skyldes dog ikke hospitalerne, men de praktiserende læger, som skal fungere som gatekeepere i forhold til ikke at sende patienter videre i systemet.
I det hele taget ser det ud til, at patienter er blevet en byrde for sundhedsvæsenet. Det er en kedelig udvikling, som for mange patienter bevirker, at de lider i længere tid og måske ikke når at få behandling, før det er for sent at gøre noget.