Bogen ”Hjernerystelse” skrevet af Troels W. Kjær og Loa Opstrup, forklarer, hvad hjernerystelse gør ved kroppen, følelserne, de kognitive evner, nervesystemet etc.
Troels W. Kjær er en af landets førende hjerneforskere, og Loa Opstrup er psykoterapeut og har specialiseret sig i hjernerystelse.
Hjernen er et vigtigt redskab i et højteknologisk samfund, hvor hjernen konstant arbejder på højtryk. De beskriver derfor, hvilke konsekvenser en hjernerystelse har for menneskets krop og sind og hvad, man kan gøre for at få det bedre, hvis man har fået hjernerystelse.
Her følger nogle af rådene:
– Tal om dine symptomer.
– Find en balance mellem hvile og bevægelse.
– Lev sundt – dyrk motion, spis sundt, drik mindre alkohol og undgå rygning. Motion og fysisk aktivitet frigør kroppens egne smertestillende endorfiner, og gør dig glad.
– Dæmp smerten vha. fx visualiseringer, musik, vejrtrækningsøvelser eller andet, som afleder dig fra smerten. Andre anvender mindfulness, hvor der i stedet fokuseres på smerten.
– Reducer evt. stress, fordi stress både kan øge smerter og påvirke det parsympatiske nervesystem i negativ retning.
Kilde: ”Hjernerystelse” skrevet af Troels W. Kjær og Loa Opstrup. Udgivet på Peoples Press i 2019.

Whiplash og hjernerystelse kan være to alen ud af ét stykke. Mange med whiplash har også hjernerystelse og omvendt. Derfor kan whiplashskadede også have glæde af at læse bogen.
De gode råd er dog mere eller mindre også indeholdt i Whiplashguiden  www.whiplashguiden.dk
Det er en stor opgave at få det bedre efter whiplash og hjernerystelse, men det kan lykkes.
Det er dog forskelligt, hvad der virker bedst for den enkelte, så derfor er der kun dig til at prøve dig frem til, hvad der virker bedst for lige netop dig.
I en periode har mindfulness stået højt på listen over aktiviteter. I mindfulness fokuseres på fx smerter eller andre ubehagelige symptomer. Metoden går ud på, at du bemærker, at smerterne eller de andre symptomer er der og lader dem være, som de er. Det giver dog et fokus på smerter og andet, som for nogle kan være særdeles ubehageligt. I stedet kan de måske have glæde af fx meditation, visualiseringer, vejrtrækningsøvelser, musik, en god bog et besøg på kunstmuseet eller andet, som kan aflede fra de ubehagelige symptomer.
Et vigtigt punkt er accept. At acceptere sin situation virker ifølge forskning i sig selv smertestillende.
Du bør fokusere på, er, at du får en højere livskvalitet og også et højere funktionsniveau, hvis du er helt på hælene. Og opgaven er at finde ud af, hvad der kan føre dig derhen? Hvad finder du fx glæde ved? Hvad giver dig mere energi? Disse ting kan du evt. satse på at gøre mere af i første omgang. Sammen med sund levevis inklusive en motionsform, du evt. kan klare samt evt. behandlinger, der hjælper på netop dig. Det er og bliver ikke let at være tovholder i forhold til sin egen sygdom.
Derfor arbejder Whiplashforeningen også på, at der kommer retningslinjer for whiplash.
Whiplashforeningen har skrevet til sundhedsordførerne i Folketinget om vilkårene for whiplashskadede og manglen på retningslinjer og blev på den baggrund inviteret til foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget. Det skulle have fundet sted den 24.3, men er blevet udsat indtil videre. Så sent som i går blev det atter udsat.
Vi ser frem til at få et nyt foretræde, når Corona-krisen er overstået.
Se filmene ”Whiplash og hjernerystelse” på http://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/whiplash-og-hjernerystelse/ og ”Lev med whiplash” på http://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/lev-med-kronisk-whiplash/ og læs hjemmesideteksten under filmene.