Svensk undersøgelse af udviklingen I trafikulykker
17. februar 2025
Et svensk forskerhold har undersøgt udviklingen i trafikulykker siden 1980. De sammenligner resultater fra NCAP-tests og ulykker i den virkelige verden. NCAP er The European New Car Assessment Programme, som tester bilers sikkerhed.
Kollisionssikkerheden er støt forbedret i alle de bil-modelår, der er undersøgt (2000-2009 og 2010-2019), især hvad angår alvorlige og dødelige kvæstelser og skader.
Kvinder viste sig dog at have højere risiko for alle skadestyper, undtagen dødelige kvæstelser, som alene var forhøjede hos personer over 50 år.
Der er brug for mere forskning i, hvordan man bedre beskytter skader på rygsøjlen for personer af forskellig køn og alder.
Som vi læser forskningresultatet, har kvinder i alle årene været langt mere udsatte end mænd, lige bortset fra mht. dødelige kvæstelser.
Det er også gældende for whiplash, som har en overvægt af kvinder. Selv om man har vidst dette i mange år, går forskningen mht. at finde ud af hvorfor, dog meget langsomt.