Fra 1. januar er der 10 ændringer i lovene.
”Ændringerne skal sikre en større målretning mod den enkelte borgers behov, mere værdighed i mødet med systemet, mere smidighed i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger og sammenhæng med Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats”. Det skriver cand.mag. og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 6. januar. Hun mener, ændringerne kan true retssikkerheden.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/debat/9757-ny-sygedagpengelovgivningsvaekker-retssikkerheden.html?idU=2

Der har været ret voldsom kritik af de omtalte love  helt siden indførelsen af dem i 20212-2013. Kritikken har ført justeringer, men aldrig så store justeringer, at de syge borgeres retssikkerhed ikke har været truet. Det ser heller ikke ud til at lykkes denne gang. Hensigten med ændringerne lyder ellers så flot. Vi kan ikke være uenige i, at den enkeltes behov og værdighed skal tilgodeses. Det bør være en selvfølge. Derfor bliver det også ekstra trist, når det tilsyneladende heller ser ud til at lykkes denne gang. Vi lever i et velfærdssamfund, og alligevel er det nogle af de allersvageste grupper i samfundet, som i årevis har været udsat for et alt for stort pres og alt for ressourcekrævende indsatser. For det kræver store ressourcer at være i det sociale system, når de personlige ressourcer er små.