Endelig er kvindelig testdukke klar til brug ved testning af nye biler
15. maj 2023
Selv om kvinder har større risiko for at få whiplash, har testdukker til vurdering af nye bilers sikkerhed, hidtil været af mandestørrelse. Men nu er det svenske forskerhold færdig med deres kvindelige testdukke. Det er på tide, at halvdelen af verdens befolkning, nemlig kvinder, også sikres. Brug af dukkerne vil kunne forebygge skader, men især whiplashskader, hos kvinder.
Dukken er endnu ikke solgt til testcentrene, men forskerne håber på et snarligt gennembrud.
Euro NCAP, som kollisionstester nye biler i Europa, vil om nogle år tage nye og langt mere komplicerede computersimulationer i brug. Sammen med testdukkerne vil det kunne give langt bedre bilsikkerhed.
Kilde: ”Nu rykker ligestillingen ind blandt testdukkerne”. Jyllandsposten den 5. maj 2023.
Langt om længe sker der noget mht. bilsikkerhed hos kvinder. Siden 60´ erne har man brugt testdukker af mandestørrelse, men da kvinder har både en mindre muskelmasse og et lavere tyngdepunkt i kroppen, har kvinder været langt dårligere sikret end mænd. Den viden har man haft i mange år, men det er først nu, den omsat i praksis. Af en kvinde!
Det er meget tankevækkende, men ikke overraskende, at forskerne specielt taler om, at dukken kan forebygge whiplash hos kvinder. Hvis det viser sig, at antallet af whiplashskader ved trafikulykker nedsættes med den kvindelige testdukke. I givet fald må beviset for, at whiplash skyldes skader være definitiv.
Vores håb er, at testdukken vil kunne gøre en stor forskel for det kvindelige køn om nogle år, når den forhåbentlig er implementeret som test af alle nye biler. Det er på tide, at der kommer ligestilling på området.