Ifølge professor i socialret Kirsten Ketcher, som har læst det såkaldte ”forståelsespapir” som grundlag for det politiske samarbejde i Folketinget fortæller, der der intet står om ændringer af ressourceforløb deri. I en podcast tager hun bladet fra munden og udtrykker, at en ændring derfor skal komme fra domstolene.
Udviklingen er gået i retning af fra velfærd til jobfærd. Folk skal ikke have det godt. De skal have et job. Dermed har det de også mistet retten til at være syge. De syge spørges om, hvad de kan klare selv om de er syge. Dermed får de ikke lov at være syge.
Hun mener, at man går over grænsen i forhold til, hvor længe man kan afprøve folks forsørgelsesevne.
For ifølge Grundloven har den, der ikke kan forsøge sig selv, ret til forsørgelse. Det er ikke en bestemmelse, som man kan bruge til at disciplinere folk med, som man gør i dag.
Man kan også spørge, om det er i overensstemmelse med menneskerettighederne? Man taler om syge folk, der hele tiden presses ud i noget nyt. De flyttes fra sted til sted i håb om at finde noget, de kan. Selv om det er syge mennesker, der i forvejen har det svært.
Kan man i Grundlovens forstand tillade sig at sige, at de kan være på en arbejdsplads i 4 timer om ugen og blive betragtet som selvforsørgende? Det mener hun ikke. Reelt drejer det sig om syge mennesker, der skal forsørges. Ingen kan gøre megen nytte i et sådan job. Derfor bliver det et disciplinerende forsørgelsessystem.
Også de ansatte i jobcentrene sættes i en meget vanskelig situation. De sættes til at pine og plage mennesker, der i realiteten ikke kan mere. Er der ordentlige arbejdsvilkår at blive sat til den slags, spørger hun? Også ansatte her har været fremme i debatten og kritiseret forholdene. De kan ikke se, at de syge kan komme i arbejde, og også lægerne siger nej, men det er deres job at sørge for, at det alligevel sker. Retten til værdighed og integritet overskrides dermed.
Hun håber, at Jobcentrets Ofre, som kæmper en kamp for sagen, finder kræfter til også at gå til domstolene.

Ovenstående er fra en podcast i ”Ugen går på hæld”
Emne: Hvorfor er tvungne ressourceforløb til syge kontanthjælpsmodtagere i strid med Grundloven? (med Kirsten Ketscher, professor i socialret) (fra 10.40 min.)
Kilde: https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/ugen-paa-haeld-ressourceforloeb-er-grundlovsstridige?utm_source=nyhedsbrev+139&utm_medium=email&pk_campaign=nyhedsbrev+139&pk_source=newsletter&nb=1&fbclid=IwAR0FQdP0c7s8usMh_m7Po7GpM0o60tRc-bIBXzQPR9vp5M_IidjspZU_8pk

Vi har i den seneste tid skrevet en række nyheder om syges forhold, jobcentre, protester og om den nye regerings planer om evaluering af reformerne.
Med denne podcast er vi nået et skridt videre i forhold til at afdække, hvad der reelt sker på området.
Det synes efterhånden fastslået, at problemerne skyldes politiske beslutninger, som der ikke lægges op til at ændre i det såkaldte ”forståelsespapir”. Mette Frederiksen har dog lovet endnu en evaluering af reformerne, men hvis partierne ikke er enige i, at de skal se på ressourceforløbene for at få skabt bedre vilkår for syge mennesker i Danmark, kommer der formentlig igen ikke til at ske andet end småjusteringer, som reelt ikke har skabt bedre vilkår for de syge.
Syge får ikke længere lov til at være syge, siger Kirsten Ketcher. Hun mener, at både Grundloven og Menneskerettighedsloven overtrædes.
Desuden viser en nyere undersøgelse, at dødeligheden blandt syge i jobcenterordninger højere, end blandt andre mennesker viser en ny undersøgelse. Derfor burde alle alarmklokker ringe hos de politiske ansvarlige.
Kirsten Ketcher slår – som socialrådgiver Bettina Post forleden – også fast, at det ikke er de ansatte i jobcentrene, der er skyld i alle de forfærdeligheder, der sker med borgere i det sociale system. De ansatte er faktisk selv ofre, mener hun. Men Bettina Post talte dog om brodne kar blandt de ansatte.
Kirsten Ketcher mener, det er domstolene, der skal skabe ændringer, fordi politikerne ikke viser vilje dertil.
Vi håber, at der en skønne dag findes syge, der er i klemme i systemet eller jobcentermedarbejdere, der både kan, tør og har kræfter til at tage sagen op ved domstolene!