Forskning kan skabe mistillid til mennesker med whiplash
9. december 2024
Australsk og svensk forskning fra i år viser, at personer, der får betegnelsen whiplashassocieret lidelse eller nakkesmerter, har lavere forventninger til helbredelse end hvis de får diagnosen nakkeforstuvning.
I undersøgelsen deltog mere end 2000 mennesker. Lidt over 72 % var kvinder. 66 % havde eller havde haft nakkesmerter. 10 % havde erfaring med trafikuheld. De skulle læse ét fem forskellige scenarier med en patient med nakkesmerter efter et trafikuheld. Scenarierne havde forskellige betegnelser: Whiplash-skade, whiplash-associeret lidelse, posttraumatiske nakkesmerter, nakkesmerter eller nakkeforstuvning. Ud fra det skulle de vurdere forventninger til helbredelse på en skala fra 0-10.
Dem, der havde læst scenarier med betegnelsen whiplash – associeret lidelse eller nakkesmerter havde lavere forventning til helbredelse sammenlignet med dem, der fik betegnelsen nakkeforstuvning. Det første skabte større usikkerhed om helbredelse. Dem, der blev præsenteret for nakkeforstuvning, havde desuden en mindre tilbøjelighed til at indgive en forsikringsanmeldelse end dem, der fik whiplash associeret lidelse eller whiplashskade. Også husstandsindkomst påvirkede intentionen om at indgive anmeldelse.
KONKLUSION: Den kliniske relevans af de små effekter var uklar!
Det er vanskeligt at vurdere, hvad en sådan forskning skal til bruges til. Nogle, har forsøgt at bevise, at folks tanker om diagnose har indflydelse på forventninger til helbredelse samtidig med, at de også har villet finde ud af, hvem der ville indgive en anmeldelse til forsikringen. Det er som at blande pærer og bananer.
De er dog heller ikke lykkedes med det! Resultatet er uklart. Men hvis de var lykkedes med at bevise det, de gik efter, hvad kunne de da bruge resultatet til? Det er jo tanker om tanker. Ikke andet. Derfor virker det mere end søgt. Især fordi den skjulte dagsorden synes at kunne være, at skabe mistillid til patienter med whiplash.