Julen er over os, og julen varer længe.
Julen er en stresset tid for mange, men det er der en god grund til at forsøge at undgå.
Stres-hormonet cortisol fra binyrebarken nedsætter nemlig vores immunforsvar og svækker vores evne til at regulere inflammation, hvilket kan øge smerterne og risikoen for akutte infektionssygdomme. Øget stress kan desuden påvirke din søvn og gøre det hele endnu værre. Tidligere svensk forskning viser, at whiplashskadede har inflammation de steder, de har smerter. Derfor ved vi med sikkerhed, at whiplash giver inflammation i kroppen.
Et godt råd til dig med whiplash er derfor at forsøge at undgå akut stress oven i den kroniske stress, du har i forvejen som følge af smerter, andre invaliderende symptomer og oven i evt. også kampe med jobcenter og forsikringsselskab etc.

Kilde: http://autoimmun.co/artikler/forskning-viser-stress-forvaerrer-kronisk-sygdom/

Hvordan undgås julestress?
Her følger nogle forslag:
1. Træk vejret dybt og roligt. Dybe vejrtrækninger har en afslappende effekt, øger blodcirkulationen og får pulsen til at falde. Det dæmper evt. angst og styrker immunforsvaret . Desuden stimulerer det vagus-nerven, hvilket også får kroppen til at slappe af via det parasympatiske nervesystem.  Gør det evt. til en vane, som du kan foretage på alle steder og på alle tidspunkter.

2. Bevæg dig langsomt – og hurtigt. Gå dig fx en tur. Gå langsomt halvdelen af tiden, så du frigiver hormonet oxytocin, som er et afslapningshormon. Gå hurtigt den anden halvdel af tiden. Det dæmper dit stressniveau. Motion nedsætter desuden dine smerter.

3. Pas på kulhydrater. Kulhydrater øger inflammation.
Det kan være svært i juledagene, men tænk over det, hvis du mener, det har betydning.

4. Undgå iPad, iPhone, computer eller andet, hvis det gør dig stresset. Mange skal helst kunne følge med i alt hele tiden. Det kan i sig selv skabe stress. Du kan fx give dig selv lov at checke din mobil, mail og andet med bestemte intervaller, fremfor hele tiden. Sluk for lyden, når du ikke bruger dem.

5. Få dig en god søvn. Søvn regenerer og lader op. Derfor giver søvn nye kræfter. Du kan forhåbentlig få en god nattesøvn, hvis du undgåer at blive for overtræt eller overstimuleret, så du ikke kan sove.

6. Hvil dig regelmæssigt i løbet af dagen. På den måde lader du dig selv op løbende. Husk, at dit batteri i forvejen har langt mindre kapacitet end andres.
Brug den metode, du plejer at bruge til afslapning, hvad enten det drejer sig om at nyde musik eller natur, meditation, visualisering eller mindfulness eller andet.

Kilde: http://autoimmun.co/artikler/6-maader-at-mindske-stress-og-kronisk-sygdom/


I ønskes alle en rigtig glædelig jul uden stress!