Hvilken rolle spiller nakkesmerter på migræne
20. november 2019
En nyere undersøgelse viser, at 42 % af patienterne med migræne også har nakkesmerter som en del af deres migræneanfald. Det gælder både mænd og kvinder.
Hos 32 % er nakkesmerterne en trigger, men hos 68 % er nakkesmerterne en del af selve anfaldet og ikke en trigger. 28 % har nakkesmerter, også når hovedpinen er væk.
Konklusionen blev, at nakkesmerter ofte er enten trigger eller et reelt symptom på migræne.
I en anden undersøgelse har man påvist, at mange fandt, at nakkesmerterne var et tegn på, at de var mindre tilbøjelige til at udvikle anfald. Svaret herpå kan være, at patienter med nakkesmerter sørger for at håndtere nakkesmerterne. Dermed hjælper de også med til at bekæmpe migrænen, ved fx massage af trapeziuz musklen og visse triggerpunkter og visse nakkeøvelser.
Patienterne skal kontrolleres, hvis deres nakkesmerter er et tegn på noget, der forårsager både smerter og migræneanfald. For bekæmpelse af nakkesmerter kan i nogle tilfælde bekæmpe migrænesymptomer.
Kilder: https://articles.nowfindrelief.com/category/neck-pain/3282200/what-role-does-neck-pain-play-in-a-migraine-attack-headache-and-migraine-news og https://n1-headache.com/articles/2016/neck-pain-as-a-migraine-protector/
For whiplashskadede er ovenstående undersøgelse ikke overraskende. I Whiplahsforeningens spørgeskemaundersøgelse 2015/2016 angav 90 % at de havde hovedpine.
Mange whiplashskadede lider af invaliderende, daglige, migræneagtige hovedpiner efter whiplash. Det kan måske skyldes, at whiplashskaderne oftest ikke kan behandles og kommer til at fungere som trigger for migrænen. Hos nogle skyldes det også, at der er nedsat blodforsyning eller skader på blodkar til hjernen. Nogle har effekt af visse behandlinger, men det kan være vanskeligt at finde det, der virker for præcist mig.
Det vil dog under alle omstændigheder være at betragte som symptombehandling, netop fordi årsagen ikke kan behandles, hvis der er stadig er skader, der vedligeholder problemet.