Kan cannabis dæmpe effekten af det kemiske kaos efter hjernerystelse
17. august 2020
Ved en hjernerystelse vrides hjernecellerne, så der sker et kemisk kaos. Cellerne ”lækker og signalstoffer fosser ukontrolleret ud” skriver Videnskab.dk.
Kaosset lammer hjernen et øjeblik og kan bagefter dræne hjernecellerne i lang tid.
Forskning viser, at en lille hjernerystelse kan give symptomer i mange år, fx hovedpine, forvirring, lysfølsomhed, depression, men også indlæringsvanskeligheder og et fald i IQ på 7 %.
Flere undersøgelser har vist, at to tredjedele af alle patienter med hjernerystelse er mænd med en gennemsnitsalder på 30 år. Både børn og mænd kommer sig hurtigere end piger og kvinder.
Det er langt fra alle, der udvikler langvarige symptomer.
De samme ændringer, som man ser efter hjernerystelse, ses også hos mennesker med depression. Op mod halvdelen med hjernerystelse udvikler da også depression i det første år efter ulykken. Det har forskerne dog fundet ud af, at de kan forhindre, at de kemiske processer i hjernen går amok vha. en NMDA-antagonist. Forskere rundt omkring i verden forsøger derfor at udvinde en NMDA-antagonist. En gruppe forskere arbejder fx med at udvinde NMDA fra cannabidiol, som findes i cannabisplanter (uden euforiserende effekt).
De håber, det kan genoprette hjernen efter en hjernerystelse og dæmpe immunforsvaret i forhold til den ukontrollerede inflammation, som slaget medfører.
Kilde: https://illvid.dk/mennesket/hjernen/cannabis-skal-kurere-hjernerystelse?fbclid=IwAR3VEZew1jtAy7ZTTHHbYtQGPZL3zjouD9IR_asKmupFNkKcmVbACbebqZM
Der er faktisk efterhånden flere, der med whiplashskader anvender og beretter om god effekt af CBD. CBD er i modsætning til THC cannabis uden euforiserende effekt. CBD har et højt indhold af cannabioler, som netop er det stof, der forskes i har en NMDA-antagonistisk effekt. Det er faktisk særdeles interessant.
I det hele taget er forskningen interessant. Dels fordi den giver en forklaring på, at mennesker efter hjernerystelse (og whiplash) ikke får depression, fordi de er ”skrøbelige”, men pga. det kemiske kaos, der opstår efter hjernerystelse. Og dels fordi der hidtil ikke findes virksomme stoffer mod de skader, en hjernerystelse afstedkommer. Måske ender stoffet med at kunne forebygge udviklingen af kronisk hjernerystelse (PCS)?
Der kan dog gå år, før forskerne når frem til at kunne behandle mennesker. Lige nu undersøges stoffet på mus.
NMDA-receptorer har – ud over ved hjernerystelse – også betydning ved mange andre hjernesygdomme, som fx som nævnt depression, men også for Alzheimer, Pakinsonisme, sklerose, epilepsi, psykiske lidelser etc. Allerede nu anvendes NMDA-antagonister forebyggende ved Alzheimer, idet stoffet kan udsætte udviklingen af sygdommen.
Det ser ud til, at stoffet ved hjernerystelse dæmper immunforsvaret og dermed også den ukontrollerede inflammation, som slaget medfører. Som ofte tidligere beskrevet, har whiplashskadede også ofte en samtidig hjernerystelse, så måske vil stoffet også kunne anvendes ved whiplash mhp at nedsætte inflammationen? Det man kun tiden vise, men det forudsætter, at lægerne anerkender, at ca. 50 % af alle whiplashskadede har en samtidig hjernerystelse! Der er vi desværre langt fra endnu!
Se også filmen ”Whiplash og hjernerystelse” på Whiplashguiden på http://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/whiplash-og-hjernerystelse/