En norsk kiropraktor og fysioterapeut har udviklet en snydebehandling, som kan bruges i forskning af effekten ved kiropraktik. Man ved stadig ikke, hvad kiropraktik gør ved kroppen. Derfor ved man heller ikke, om evt. snydebehandling eller placebobehandling har samme effekt.
Det er ikke nok at sammenligne en gruppe, der får kiropraktisk behandling med en gruppe, der ikke får. Derfor har kiropraktikeren udviklet snydebehandling, som går ud på, at behandleren trykker patienten på skulderblade og baller med greb som har minimal terapeutisk effekt.
For at vurdere effekten af snydebehandling afprøvede forskere behandlingen hos 70 patienter med migræne. 80 % af patienterne var sikre på, at de fik aktiv kiropraktisk behandling. Halvdelen fik kiropraktisk behandling, den anden halvdel snydebehandling. Forskningen viste, at det er muligt at lave snydebehandling.
De finder det vigtigt, at der forskes i kiropraktik, fordi der har været meget debat om behandlingsformen. Det er vigtigt gennem forskning at finde ud af, hvad behandlingen gør, samt hvem og hvilke lidelser, det virker på. De fleste kiropraktorer vejleder også om træning og giver almen vejledning og råd, så man ved reelt ikke, hvad det er, der virker. Det er ikke sikkert, at de kiropraktiske greb er de vigtigste.
Kilde: https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-har-opfundet-placebo-kiropraktik

 Forskningen er – selv om den ikke er helt ny – interessant i forhold til den debat, der stadig ofte er oppe omkring effekten af kiropraktik. Der er dog tilsyneladende fortsat dem – ifølge forskningen – der mener, at kiropraktik ikke virker. Der er med andre ord stadig ikke evidens for effekten af kiropraktisk behandling, men i modsætning til alternativ behandling foretages kiropraktisk behandling af autoriserede sundhedspersoner med en lægerevarende videregående uddannelse bag sig. Og netop derfor kan man spørge, hvorfor der ikke er evidens for, om det virker eller ej, og at der i årevis har været sat spørgsmålstegn ved effekten af kiropraktik?

Et af problemerne med forskning på området har været, at man kun har kunnet sammenligne en gruppe, der fik kiropraktik med en gruppe, der fik en anden form for behandling og altså ikke en gruppe, der fik kiropraktik og en gruppe, der ikke fik.
Det har ovenstående undersøgelse dog ændret på. Desværre ser det ikke ud til, at det har ændret nævneværdigt ved problemet
Pga. den manglende evidens og fordi nogle stadig tvivler på, om det har en effekt, kan det være nærliggende – som i ovenstående artikel – at spørge, om det er behandlerens omsorg og vejledning for patienten samt træningsøvelser, der virker, eller om det er selve kiropraktikken.
Tiden må dog efterhånden være inde til at få gjort noget alvorligt ved forskningen på området og lave seriøse undersøgelse på, om det virker eller ej.
Vi hører om både nogle, behandlingen virker på og om nogle, der ikke tåler kiropraktisk behandling. Kiropraktik er en af de syv mest brugte behandlinger efter whiplashskade ifølge vores spørgeskemaundersøgelse.

Se også filmen ”Kiropraktik” på vores Whiplashguide på http://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/kiropraktik/