Kiropraktor: Overlap mellem whiplash og hjernerystelse
23. januar 2023
En kiropraktor, specialuddannet i neurologi, og med stor erfaring i whiplash og hjernerystelse finder mange overlap mellem whiplash og hjernerystelse. Kraftoverførslen fra traumet til hjernen kan også give en kraftoverførsel til vævet omkring, og dermed også til nakken. Derfor giver det god mening også at undersøge nakken efter hjernerystelse.
Han ser på, om traumemekanismen kan give whiplash og spørger ind til klassiske nakkesymptomer umiddelbart efter ulykken, fx stivhed, smerter og hovedpine, men også til svimmelhed, påvirkning af balance og syn, og om der er træthed og udmattelse. Nakkeskader er ikke en konkurrerende diagnose til hjernerystelse, men en ekstra diagnose.
https://hjernerystelsesforeningen.dk/kiropraktor-johs-n-hojberg/#
Her er en fagperson, der mener, at man kan have både whiplash/nakkeskader og hjernerystelse samtidig. Han italesætter desuden, at mange af symptomerne efter whiplash og hjernerystelse er ens. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle med whiplash også har hjernerystelse. Nogle taler om ca. 50 %. Om symptomer tydende på, at patienten har begge diagnoser, altid udmønter sig i to diagnoser i praksis, er dog stadig tvivlsomt. Tidligere fik man som regel kun én af diagnoserne, men det ser ud til, at flere i dag får begge diagnoser. Om diagnoserne gives samtidig eller over tid, vides heller ikke.