Kronisk syge unge har lige så mange venner som andre unge, men de er mere ensomme. Derfor har de også større risiko for at blive ensomme, skriver Kristeligt Dagblad .

Under corona viste en undersøgelse, at 22 % af de unge var ensomme. Et nyt studie viser, at det først og fremmest er unge med helbredsproblemer, der er ensomme. Det kan skyldes, at de ikke kan overskue så meget og hurtigt bliver trætte. Det kan være svært for andre at forstå, hvordan det kronisk syge menneske har det.
”Resultatet viser, at unge ikke oplever ensomhed, fordi de har for få sociale relationer, men fordi deres sociale relationer ikke lever op til deres behov i forhold til kvaliteten af relationerne; intimitet, fortrolighed, tillid og så videre”. Der er med andre ord ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem at være alene og at være ensom.
Forskningen kan bruges til at finde ud af, hvordan ensomheden kan forebygges ved at skabe mere kvalitet i kontakterne.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kronisk-syge-unge-har-lige-saa-mange-venner-som-alle-andre-men-de-er-mere-ensomme

Undersøgelsesresultaterne er ikke overraskende. Også mennesker med whiplash kan føle sig ensomme. Det er dog vores erfaring, at det ikke begrænses til unge, men at mennesker i alle aldre kan føle sig ensomme, fordi de venner, man har, måske ikke forstår, hvad man er op imod med whiplash som følgesvend. Det bliver formentlig svært at gøre en samlet indsats for at forbedre det, fordi det ofte handler om enkeltpersoner.