Kroniske smertepatienter får nej til erstatning, hvis de har funktionel lidelse
27. juni 2022
Journalist Else Marie Andersen har gennemgået en række forsikringssager, der har været i Ankenævnet for Forsikring. Gennemgangen viser, at kroniske smertepatienter med diagnoserne BDS, somatiseringstilstande og neurasteni, som alle regnes for funktionelle lidelser, ofte har fået afslag på erhvervsevnetab, førtidspension m.m.
Flere af dem, der har fået afslag, har været så dårlige, at et kommunalt afklaringsforløb ikke har været muligt. Men undersøgelser af patienterne viser ikke noget unormalt. Derfor kan patienterne ikke dokumentere, at arbejdsevnen er nedsat med 50 % eller mere, hvilket er normen for at tilstanden kaldes for et handicap.
ME Foreningen har undersøgt ni sager. Alle ni har også fået afslag pga. de omtalte diagnoser.
BDS er en ikke godkendt diagnose. Den bruges i de fleste forsikringssager som ”forskningsdiagnose”, når den er brugt.
I flere af ankesagerne har de syge fået diagnosen ”somatiseringstilstand”, som er knyttet til hypokondri. Smerterne kaldes for uforklarede.
Siden 2018 er diagnoserne på Sundhedsstyrelsens anbefaling skiftet ud med ”funktionel lidelse”, selv om diagnosen ikke er godkendt.
Kilde: ME Nyt nr. 2 2022
Det ser ud til, at der nu er beviser for, at mennesker, der får diagnosen funktionel lidelse eller en af de andre, diagnoser, der er blevet brugt som alternativ til funktionel lidelse, før Sundhedsstyrelsen i 2019 lavede diagnosekoder for lidelsen, har sværere ved at få fx erstatning og førtidspension.
Det drejer sig om diagnoserne somatiseringstilstand, neurasteni og BDS.
Det viser med al tydelighed, at der er stadig, er grund til at passe meget på ikke at få sådanne diagnoser og at klage, hvis man gør. Også hvis man har whiplash.
Det kunne være interessant også at lave en undersøgelse vedr. whiplash. Lige nu er der dog sommerferie, hvilket kan give et ikke-retvisende billede.
Vi håber, at implementeringen af ICD-11, som dog desværre trækker ud, vil resultere i, at diagnoserne helt slettes i Danmark, da WHO tydeligt har fravalgt dem i ICD-11.