Smertesagen har lavet nogle små videoer om smerter. Heri fortælles bl.a. at akutte smerter kan blive kroniske, og at en af risikofaktorerne for at udvikle kroniske smerter er, at den akutte smerte ikke behandles tilstrækkeligt.
Kroniske smerter behandles helst ikke med morfin, fordi morfin, fordi kan udvikle både tolerans og afhængighed. Tolerans betyder, at kroppen har brug for mere og mere morfin for at opnå samme virkning. Afhængighed betyder, at man ikke kan undvære medicinen. Det ses fx ved forsøg på udtrapning, selv om det sker langsomt i form af flere smerter og kropslig uro.
Kroniske smerter kan ikke afhjælpes fuldstændigt, så en person med kroniske smerter må affinde sig med en vis mængde smerter. Derfor er det vigtigt at skabe meningsfuldhed og glæde i livet, så smerten ikke får lov at fylde det hele.

Kilde: https://smertesagen.dk/

Det er vigtigt, at smerter i den akutte fase af whiplash behandles tilstrækkeligt, da det kan mindste risikoen for udvikling af smertesensibilisering og kroniske smerter. Det er nyt, at en læge skriver det. Men det er ikke nyt for Whiplashforeningen, fordi mange personer med whiplash har haft den erkendelse i årevis. Derfor er det ærgerligt, at man ikke  for længst har lyttet til dem, det handler om, for så kunne mange mennesker måske være sluppet for at udvilke kroniske smerter.
Der mangler desværre stadig gode, smertestillende midler, som ikke er morfin og ikke er gigtpræparater. Begge dele er forbundet med for mange bivirkninger, hvis det gives i længere tid. Sundhedsstyrelsen anbefalede allerede tilbage i 2016 efter en ”epidemi” af død i USA pga. brugen af opioider, at læger i Danmark skulle mindske brugen.
I dag kan man i JyllandsPosten læse, at antallet af opioidbrugere derfor igen er faldet med tusinder af patienter. Det betyder desværre, at mange går rundt med smerter, som kunne afhjælpes på et eller andet plan, så livskvaliteten blev bedre, hvis man tog flere alternative behandlingsformer ved smerter i brug. Der arbejdes dog p.t. for bedre løsninger i Sundhedsstyrelsen. Indtil videre er desværre gået uendeligt langsomt.