En aalborgensisk læge har i sin fritid misbrugt sin stilling og kigget i en patientjournal tilhørende en patient, på hvem han skulle skrive en speciallægeerklæring til et forsikringsselskab, skriver TV2 Nyheder.
Den tilskadekomne opdager det, fordi vedkommende bliver chokeret over lægens kendskab til et 10 år gammelt røntgenbillede, som var fuldstændig irrelevant efter nuværende ulykke. Hun klagede derfor til Region Nordjylland over lægens kendskab til billedet, og det viser sig, at lægen har brudt reglerne ved uberettiget at søge oplysninger om kvinden i hendes journal. Det er nu meldt til Datatilsynet, som har fortaget politianmeldelse. Det er ikke tilladt at kigge i en journal i forbindelse med et fritidsjob for et forsikringsselskab. Sagen efterforskes nu af Statsadvokaten mhp, om der skal rejses tiltale i sagen.
Lægen har specifikt ledt efter nogle ting i journalen, som han skulle bruge til lægeerklæringen.
Den tilskadekomne er ikke i tvivl om, at lægen har søgt efter oplysninger, der kunne gøre, at forsikringsselskabet slap billigere.
Reglerne er nu indskærpet for alle, der laver speciallægeerklæringer i deres fritid.

Kilde: https://nyheder.tv2.dk/krimi/2021-03-21-laege-politianmeldt-for-at-misbruge-sin-stilling

Det er godt, at der statueres et eksempel. Det er langt fra første gang, det sker. Og der er ingen tvivl om, at læger udmærket er klar over, at det ikke er tilladt at gå ind i journaler på patienter, de skal skrive speciallægeerklæringer på! De får tilsendt alle de sagsakter, de har brug for til opgaven af forsikringsselskabet.
Hvis du er i tvivl, om en læge eller andre sundhedspersoner har misbrugt muligheden for at uretmæssigt at læse i din journal, er det muligt selv at kontrollere det på Sundhed.dk. Dog kun de sidste fem år. Der har været en del sager om familiemedlemmer, der snager og om personale, der snager i kendissers journaler. Nu kommer så også læger, der urretmæssigt læser i patienters journaler.
Vil du kontrollere din egen journal, logger du blot ind på Sundhed.dk og skriver LOG i søgefeltet. Så kommer hele loggen op. Det er som sagt muligt at gå fem år tilbage i tiden.  Af loggen fremgår, hvilke personer, der har været inde i din journal. Vær opmærksom på, at egen læge og evt. apotekspersonale og flere andre kan have retmæssigt adgang til din journal.