Normalt bruges Naltrexone til misbrug, men de seneste år er det blevet udbredt til også at omfatte smertebehandling, men i meget lavere dosis end ved misbrug, skriver læge Karin Due Bruun til Smerteinfo.
Effekten varierer fra person til person. På nogle virker det ikke.
Også blandt dem, der oplever effekt af stoffet, er det forskelligt, hvilke symptomer det lindrer. Oftest hører de på OUH om lindring i forhold til smerter, smertefølsomhed, søvnkvalitet, energiniveau, humør, udmattelsessymptomer og stivhed i kroppen.
Der er kun lidt videnskabelig dokumentation for LDN og smerter. Men forskning er i gang.
Præparater, der er godkendt til anden behandling (i dette tilfælde misbrugsbehandling) kaldes for off-label. Brug af off label medicin er normalt indenfor smertebehandling. Også antidepressiv medicin og epilepsimedicin var off-label i starten, men nu er de anerkendte til brug ved kroniske smerter, fordi forsøg har vist, at præparaterne virker bedre end placebo på smerter.
LDN virker ved at blokere morfinreceptorerne, og man ved ikke, hvorfor det også har en smertestillende effekt. Måske skyldes det, at kroppens naturlige morfiner, endorfinerne, virker bedre. Det har dog også en antiinflammatorisk effekt, som måske har betydning. Desuden virker det på belønningssystemet, som også har betydning for smerteoplevelsen.

https://smerteinfo.dk/artikler/ldn-til-smertebehandling  

Karin Due Bruun er smertelæge ved OUH og har tidligere skrevet en artikel om LDN til Whiplash Nyt. Der sker ikke så meget på området, men forskningen er tilsyneladende i gang nu, så vi kan forvente flere resultater på et tidspunkt. Det ser ud til, at LDN ikke virker ved en specifik sygdom, men på forskellige symptomer, som kan være invaliderende. Hvis det virker. For det gør det tilsyneladende ikke på alle.
Hvis man får LDN skal man være opmærksom på, at det er et stof, der virker modsat morfin. Derfor bruges det fx også ved morfinoverdosering. Det er med andre ord vigtigt, at man ved fx hospitalsindlæggelse fortæller, at man får LDN.