Et dansk forskningsprojekt vil udvikle nye metoder til at måle smerter. Det sker bl.a. ved måling af aktiviteten i hjernen vha. MR-skanning, når mennesker udsættes for smerter. Ved smerter øges blodgennemstrømningen i nogle bestemte områder i hjernen, og det kan måles vha. funktionel MRI. I undersøgelsen vil de se på, om der er forskel på hjernens bearbejdelse af smertesignaler hos raske og kronisk syge smertepatienter.
Formålet er at finde et mere objektivt mål for smerter og forstå de basale mekanismer i smertesystemet hos personer med kroniske smerter. Det vil på sigt kunne føre til bedre behandling.
”Vi er ude efter at finde ud af, i hvor høj grad de resultater, scanningen viser, stemmer overens med det kliniske billede, altså hvor meget patienten selv kan klare i dagligdagen”.

Kilde: https://www.bispebjerghospital.dk/presse-og-nyt/viden/temaer/hvordan-foeles-smerte/Sider/Ny-viden-om-kroniske-smerter.aspx  

Det er fint med forskning i kroniske smerter. I dette projekt forsøger de at måle smerter mhp. at objektivisere smerterne. Men kan man overhovedet det?
Projektet kan derfor have en klang af at de ønsker at be- eller afkræfte, om man kan stole på det, patienten siger. Er det tilfældet, er det trist forskning på baggrund af, at den internationale smertegruppe IASP i deres definition af smerter præciserer, at smerter er en subjektiv oplevelse.
Forskningen kan skabe mistro til smertepatienter. Problemet er jo, at der uden tvivl ikke er ressourcer til at måle den enkelte patients smerter vha. fMRI. Det kan betyde, at de ikke blot nøjes med at måle på nogle smertepatienter, men at de også gør disse målingerne almengyldige? Det virker umiddelbart forkert. For hvor objektiv kan en subjektiv oplevelse gøres?