Sundhedsstyrelsen har igen fokus på smertestillende medicin. De mangler nemlig fokus på bivirkninger og på misbrug af smertestillende medicin i de nuværende anbefalinger, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift. En national arbejdsgruppe startede i august 2023 med at se på lægemidler og anbefalinger for brug af lægemidlerne mhp. at revidere eller komme med forslag til nye anbefalinger. De forventes færdige i juni 2024.Forbruget af opioider er stadig for højt. Det samme er forbruget af paracetamol og NSAID (gigtmidler). Rigtig mange mennesker er desuden på rigtig meget smertestillende medicin.
Der efterlyses evidensbaserede behandlingsvejledninger.
Patientforeningen FAKS – Foreningen af Kroniske Smerter – er med i arbejdsgruppen sammen med Danske Patienter, Sundhedsstyrelsen, repræsentanter fra en række lægefaglige selskaber samt en række organisationer.

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2023/Nyt-nationalt-forum-skal-styrke-smertebehandling

Arbejdet med nationale kliniske anbefalinger for farmakologisk behandling af kroniske smerter hos voksne er i gang. Igen må vi konstatere, at implementeringen er ICD-11 forberedes. Og at behandlingen fremover skal være evidensbaseret.
”Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske smerter” er allerede færdige. Dem har vi skrevet om tidligere.
Behovet for forbedringer på smerteområdet har eksisteret meget længe uden, at der af den grund er sket noget særligt. I hvert fald ikke noget, der har rykket. Så det er på tide, at Danmark følger med.
Problemet med den medicinske smertebehandling er, at der ikke findes ret mange alternative tilbud til medicin samtidig med, at der ikke er mange præparater, der ikke har mange eller alvorlige bivirkninger. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen varsom brug af de fleste af præparaterne. Det gælder også to af de præparater, der nævnes i artiklen, nemlig gigtmidler og morfika. Ingen af dem anbefales til patienter med kroniske smerter i længere tid. Og da udbuddet af tværfaglige tilbud til smertepatienter samtidig er meget ringe i Danmark, er der reelt ikke mange muligheder. Hvis det er, hvad de kommer frem til i arbejdsgruppen, er det spændende, hvad der så kommer til at ske efterfølgende. Satsningen må nødvendigvis komme til at ligge på ikke farmakologisk behandling, men det kræver langt flere tilbud, end der eksisterer i dag. Og det må sikkert ikke koste noget. Dog er det helt nødvendigt, at der sker noget.
Det er også nødvendigt at implementere det nye syn på smerter, som man internationalt går ind for, og som de nationale retningslinjer bygger på. De må vinde indpas i hele landet, men så vidt, vi er orienteret, bygger undervisningen i smerter på lægestudiet stadig på det gamle smertesyn, som siger, at smerter er forårsaget af vævsskader. Vi står med andre ord midt i en brydningstid, og det går ud over patienterne.
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger tages også udgangspunkt i det nye smertesyn, hvilket betyder, at man kommer til at se langt mere på hele patienten, og ikke blot på smerten, fremover. For smerter er en meget kompleks størrelse, som IKKE har noget at gøre med, at smerter er psykiske. For det er de ikke, selv om også psyken kan spille ind, hvilket alle med kroniske smerter ved.
Desværre må vi konstatere, at konceptet ”funktionelle lidelser” igen spænder ben for fremskridt.