Forskere mener, at patienter med migræne (hovedpine mere end seks mdr.) får for lidt forebyggende medicin, skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift. Almen praksis ordinerer typisk opioider og henviser til neurolog.
I studiet fik en fjerdedel forebyggende medicin. En ud af 10 patienter fik stærk smertestillende medicin ved anfald. Knap 79 % fik behandling med triptaner (migrænemedicin).
Forskningen viser, at der er store forskelle mellem forskellige lægepraksisser.
Konklusionen er at forskerne gerne ser, at flere får forebyggende behandling, og at færre behandles med opioider. Desuden mener de, at færre bør henvises til neurolog, fordi migræne ikke er en farlig sygdom og bør kunne behandles hos praktiserende læger. I studiet er halvdelen undersøgt ved neurolog.

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/behandlinger/7339-forskere-migraenepatienter-for-for-lidt-forebyggende-behandling.html

Det ser ud til, at forskerne sidestiller migræne med hovedpine i mere end ½ år. Med andre ord ser det ikke umiddelbart ud til, at de har skelnet mellem forskellige hovedpinetyper, som vi skriver om i seneste nummer af WhiplashNyt.  Fx bør patienter med whiplash kun have diagnosen migræne, hvis de allerede før deres whiplash havde migræne. Ellers drejer det sig om posttraumatisk hovedpine, som der dog mangler forskning omkring.
Mange med posttrauamtisk hovedpine har dog glæde af triptaner, altså den typiske migrænemedicin. Men hvor mange patienter med whiplash og posttraumatisk hovedpine, der får forebyggende medicin, vides ikke.