Den svenske fysioterapeut, forsker og professor Gunnel Peterson, som skrev en artikel om sin og kollegers forskning i sidste nummer af Whiplash Nyt, har nu offentliggjort ny forskning: ”Health related quality of life  from the perspective of patients with chronic whiplash-associated disorders (WAD) in Sweden” (Helbredsrelateret livskvalitet set fra et patientperspektiv ved kronisk whiplash-associerede lidelser i Sverige).
De har bl.a. brugt et spørgeskema, Neck Disability Index (NDI) i forskningen. Det viser, at patienter med nedsat NDI whiplash, både har et større forbrug af medicin mod nakkesmerter og et større indkomsttab.
De har også bruge en såkaldt EQ-VAS-skala, som måler personernes selvvurderede helbredstilstand. 100 er den bedst tænkelige helbredstilstand og 0 den værst tænkelige. Efter whiplash er scoren for kvinder gennemsnitlig 58,21, og for mænd 61,11. Svenskere har i gennemsnit en score på 79,5.
WAD-patienter flest har ikke problemer med mobilitet og egenomsorg, men de har moderate problemer med deres daglige aktiviteter, moderat smerte og ubehag og moderat niveau af angst og depression.
Den lave score ved whiplash mener forskerne, bør vække opmærksomhed hos både læger, sundhedspersoner, forskere og politiske beslutningstagere.
De mener også, at der skal forskes yderligere i problemerne.

https://bmcmusculoskeletdisord.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12891-025-08397-2#Sec4

De data, der lægges til grund for den nye forskning, er indsamlet i forbindelse med anden forskning. Det gør dem dog ikke mindre interessante. Forhåbentlig kan forskningen bidrage til at rette søgelyset mere mod whiplash.
Der er formentlig ingen med kronisk whiplash, der ikke mærker, at livskvaliteten er ringere end livskvaliteten hos dem, de er sammen med. Hvor mange er mon fx kommet gennem påsken uden forværring af fysiske problemer? Og hvor mange har mærket begrænsninger i samværet med andre pga. whiplashproblemer? Det er blot retoriske spørgsmål, men formentlig ikke ret mange.