Patienter mener, at omsorg er vigtigt, men det måles ikke
13. marts 2023
En ny undersøgelse af sundhedsvæsenet viser, at man kun til en vis grad måler på det, patienterne finder vigtigst, skriver Propatienter. Man spørger dem simpelthen ikke.
Patienter finder især finder omsorg, værdighed og styring af deres forløb vigtigt.
Noget af det afspejles slet ikke de undersøgelser, der er foretaget af sundhedsvæsenet, siger Danske Patienter.
Kilde: https://propatienter.dk/patienter/4763-ny-undersogelse-sundhedsvaesenet-maler-ikke-pa-det-som-er-vigtigst-for-patienterne.html
Sundhedsvæsenet hverken spørger eller undersøger netop dét, patienterne finder vigtigst. Patienter svarer til kunder i butikken. Ville det samme have være tilfældet, hvis sundhedsvæsenet var en privat virksomhed?
Mht. whiplash oplever mange, at de ikke får tilstrækkelig omsorg, når de fx ikke tages alvorligt, eller når de fratages muligheden for at blive tilstrækkeligt undersøgt, fordi lægen antager, de har en psykisk lidelse og ikke fysiske skader efter whiplash. Når man ikke tages alvorligt, kan værdigheden også meget let lide et knæk.
Styring af forløbet mangler whiplashskadede også ofte, da de ofte selv må agere tovholdere i eget forløb. Netop det er blevet problematiseret flere gange, b.la. af Det Etiske Råd.
Før der laves et fast undersøgelses- og behandlingsprogram med indlagte faste kontroller, kan det være svært for patienten at føle sig omsorgsfuldt behandlet. Det forudsætter fx, at man er fritaget for selv at være tovholder og opsøge læger og specialister og måske endda selv betale for noget, som sundhedsvæsenet burde betale, hvis de tager patientens symptomer alvorligt.
Der er med andre ord lang vej endnu.