Særligt de første 14 dage efter en hjernerystelse har betydning
15. juli 2025
Fremover kan læger vha. et nyt internationalt klassifikationssystem give en mere nuanceret vurdering af et hovedtraume, især de lette hovedtraumer som fx hjernerystelse. Lette hovedtraumer er ikke ubetydelige. Og særligt de første 14 dage har betydning for forløbet. Derfor planlægges systematiseret opfølgning i den periode.Skader som følge af hjernerystelse er ofte blevet undervuderet og utrilstrækkeligt behandlet.
Kliniske fund kombineres med biomarkører, billeddiagnostik og individuelle faktorer, fx tidligere sygdom, sårbarhed og sociale forhold. Det giver en en individuel vurdering og en bedre behandling og opfølgnng. Desuden giver det mindre risiko for underbehandling samtidig med, at dokumentation og forskning styrkes.
”En hurtig og relevant behandling vil reducere risikoen for langvarige symptomer og følger”.
https://dcfh.dk/et-nyt-klassifikationssystem-for-hovedtraumer/
Klassifikationen er en erkendelse af, at behandling af hjernerystelse indenfor de første 14 dage har betydning for udvikling af længerevarende symptomer og følger. Så det er rigtig godt nyt. Også for personer med whiplash, der ofte har en samtidig hjernerystelse. Det nye klassifikationssystem lægger op til en grundig undersøgelse af patienten, og det i sig selv kan være værdifuldt. Den lægger også op til, at der ses på patientens psyke og sårbarhed – det, man i Danmark vil kalde for funktionel lidelse, hvis der er noget at bemærke her. Men internationalt betragtes det som en forbyggelse af, at patienten får længerevarende gener.
Det er på tide, at Danmark dropper funktionel lidelse, som risikerer at øge folks sårbarhed og frustration fremfor at være en hjælp.