Whiplashforeningen har sendt nedenstående mail til den nye direktør i Sundhedsstyrelsen, Jonas Egebart, som startede i jobbet den 1.10 2023. Formålet med mailen er at påvirke beslutningen om funktionelle lidelsers fremtid i Danmark med implementeringen af ICD-11.

Aarhus den 04.10 2023

Til direktør i Sundhedsstyrelsen, Jonas Egebart

Vedr.: Patientsikkerhed, whiplash, funktionelle lidelser og ICD-11  

Whiplashforeningen ønsker dig velkommen som ny direktør for Sundhedsstyrelsen og håber på et godt samarbejde.

Vi tillader os allerede nu at komme med en anmodning til dig, fordi vi tror, det haster.  Arbejdet med implementering af ICD-11 i Danmark er nemlig i fuld gang, og vi vil sikre, at vores betragtninger om funktionelle lidelser medtages i overvejelserne, så patientsikkerheden på området fremmes og sikres.
Vi formoder, at du er bekendt med, at den danske diagnose funktionel lidelse er blevet forkastet af WHO i ICD-11. Danmark er så vidt vides det eneste land, der lige nu anvender diagnosen med specielle danske diagnosekoder. Bl.a. for whiplash – DR688A9B3 Funktionel lidelse, muskuloskeletal. [1]

Det, vi vil bede dig om, er fremadrettet at tage stilling til, om Danmark skal anvende ICD-11´s diagnosekoder, eller om Danmark skal fortsætte sin enegang og bruge specielle danske diagnosekoder for funktionel lidelse for en række sygdomme under samlebetegnelsen funktionel lidelse. Denne betegnelse stiller ganske enkelt de berørte patientgrupper dårligere end både ICD-10 og ICD-11-diagnosekoder.
”WHO´s klassifikation er grundlaget for bl.a. sygdoms- og dødsårsagsregistreringen i Danmark og indgår i Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem. Danmark har tilsluttet sig WHO-nomenklaturforordningen fra 1967, som indebærer, at vi er forpligtet til at anvende den nyeste revision af ICD til international statistisk rapportering af sygdomme og dødsårsager”. [2]  Det skriver Sundhedsdatastyrelsen på sin hjemmeside, og det taler jo egentlig for sig selv. På bl.a. den baggrund vil vi bede dig sikre, at Danmark, når ICD-11 skal implementeres, bruger diagnoserne i ICD-11. Sygdommene under funktionel lidelse, fx whiplash, er indtil videre lidelser uden kendt/anerkendt årsag, og det risikerer de vedblivende at være på baggrund af Danmarks engang.

Den kommende implementering af ICD-11 i Danmark kan sikre en større grad af patientsikkerhed end i dag. Whiplashforeningen har dog flere og også vægtige grunde til at ønske whiplash fjernet fra funktionelle lidelser. Antager en læge, at en person efter en whiplashskade har funktionel lidelse, begrænses undersøgelser (som ved alle andre funktionelle lidelser), fordi antagelsen samtidig er, at undersøgelser forværrer patientens psykiske tilstand. Denne antagelse finder vi i Whiplashforeningen meget problematisk. Vores erfaring er, at mange efter whiplashskader ikke undersøges af en speciallæge, før de evt. anlægger en erstatningssag og forsikringsselskabet beder om en sådan. Speciallægen vurderer da ofte, at der er behov for yderligere udredning, jvf. rapporten ”Whiplash 2016” udarbejdet af Retslægerådet. [3] Den viser, at ca. 85 % af de sager, der ender hos dem, ikke er tilstrækkeligt belyst mht. billeddannende undersøgelser, og ca. 40 % har utilstrækkelige journaloplysninger fra praktiserende læge.

Endnu et vægtigt argument for at fjerne whiplash fra funktionelle lidelser er, at der kan være fysiske skader efter whiplashbevægelsen. Det fremgår bl.a. af en nylig statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger. [4]
I artiklen skriver tre forfattere – professor i neurologi Helge Kasch, ortopædkirurg og lektor Ole Birk samt kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt – at der er fundet øget forekomst af både kraniocervikal instabilitet, tonsillær ektopi og fedtinfiltrering af cervikale muskler ved kronisk whiplash. Man kender dog endnu ikke betydningen heraf. Men mange mennesker med kronisk whiplash er ikke i tvivl om, at de har skader. Det er deres behandlere oftest heller ikke – fx kiropraktorer og osteopater, som finder skader som fx forskubbede led og instabilitet i nakken. Derfor finder vi det besynderligt, at mange læger fastholder, at whiplash er en såkaldt funktionel lidelse. For vi ved, at nogle kiropraktorer finder det problematisk, når de får overladt behandlingen af patientgruppen fra lægerne, fordi kiropraktorerne ikke kan stille diagnosen cervikal instabilitet uden en undersøgelse foretaget under funktion. De risikerer i værste fald at skade patienterne yderligere, hvis de behandler på en fx instabil nakke.

For at opfylde kriterierne for funktionel lidelse må patienten ikke må have en anden veldefineret lidelse. Problemet er dog, at man endnu ikke bruger undersøgelsesmetoder som fx DMX eller funktionel skanning, der kan afsløre nogle skader, fordi der fortsat mangler evidens. Derfor ved man reelt ikke, hvem af dem, der har kronisk whiplash, der rent faktisk har skader i nakken. Alligevel besluttede Sundhedsstyrelsen i 2018 med udgivelse af retningslinjer for funktionel lidelse, at whiplash hører under denne samlebetegnelse. Både statusartiklen om whiplash fra Ugeskrift for læger i maj 2024 samt den efterhånden omfattende forskning i whiplash viser, at der kan være diverse nakkeskader. Det burde være tilstrækkeligt til, at whiplash fjernes helt fra rækken af funktionelle lidelser, fordi det betyder, at kriterierne for funktionel lidelse ikke overholdes ved whiplash, når en betingelse for diagnosen er, at symptomerne ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose. [5]

Vi har tidligere forsøgt at tale med Sundhedsstyrelsen om problemer i forhold til funktionelle lidelser og whiplash. Sidst i en korrespondance med din kollega Hanne Kruse Reiband, som fastholder, at funktionelle lidelser er en internationalt anerkendt lidelse. Vi forstår dog ikke helt, hvordan det skal forstås, når WHO ikke anerkender lidelsen? Hun har skrevet: ”Funktionelle lidelser er rigtige sygdomme, og diagnoserne er internationalt anerkendt, også af WHO” og ”Begrebet funktionelle lidelser er internationalt anerkendt under betegnelsen functional somatic syndromes/functional somatic disorders” og ”Der er tale om bredt anvendte begreber i international litteratur. -Søgning i en database over medicinsk litteratur viser ca. 1500 resultater”. Vi kan dog konstatere, at mens en søgning i blot én database, nemlig PubMed, på functionel somatic syndromes/ functional somatic disorders giver 437 resultater, giver en søgning på whiplash samme sted 4.275 resultater. Vi mener dog, det virker absurd, hvis antal resultater i en søgedatabase er afgørende for, om en lidelse er internationalt anerkendt eller ej.

I Whiplashforeningen ser vi diagnosen funktionel lidelse som sundhedsvæsenets løsning på strukturelle problemer i sundhedssystemet, problemer, som burde løses på andre og mere konstruktive og ikke mindst fagligt funderede måder, end ved at forvise et stort antal patienter fra korrekt vurdering og behandling. Vi taler om meget syge mennesker, som langt fra altid tages alvorligt, og hvoraf de fleste selv må betale for diverse fysiske behandlinger for at få et tåleligt liv. Det finder vi, er en skammelig forskelsbehandling.

Vi vedhæfter to nylige artikler fra vores medlemsblad ”WhiplashNyt”. Den ene artikel er skrevet af kiropraktor, lektor og Ph.d. Lars Uhrenholt, som også var medforfatter til tidligere nævnte statusartikel om whiplash i Ugeskrift for Læger i maj måned. Den anden artikel er skrevet af sundhedspsykolog Peter la Cour, som tidligere var leder af Videnscenter for Funktionelle Lidelser. Vi håber, at artiklerne kan medvirke til, at kronisk whiplash får den rette placering som i ICD-11, nemlig under ”Chronic posttraumatic pain”. [6]

Med venlig hilsen
på vegne af Whiplashforeningen
faglig konsulent Hanne Holst Rasmussen

N.B. Vedhæftet to artikler af hhv. Lars Uhrenholt og Peter la Cour fra Whiplash Nyt.

[1] ”Kodning af funktionelle lidelser. Vejledning til sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2020. Tilgængelig på nettet den 4.10 2023 på https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Vejledning-funktionelle-lidelser/Kodning-af-funktionelle-lidelser-1.ashx

[2] ”ICD-11”. Sundhedsdatastyrelsen. Tilgængelig på nettet den 4.10 2023 på https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-klassifikationer/sks-klassifikationer/icd_11

[3] Kasch H og Frosell B.A. ”Whiplash 2016”. Retslægeråd et. Tilgængelig på nettet den 4.10 2023 på https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2016/Retsl%C3%A6ger%C3%A5dets%20whiplashunders%C3%B8gelse.pdf

[4] Uhrenholt L, Kasch H og Brink O. ”Systematisk diagnostik og dokumentation ved whiplash”. Ugeskrift for Læger. Den 22. maj 2023. Tilgængelig på nettet den 4.10 2023 på https://ugeskriftet.dk/videnskab/systematisk-diagnostik-og-dokumentation-ved-whiplash

[5] ”Funktionelle lidelser. Symptomer, udredning og behandling”. Tilgængelig på nettet den 4.10 2023 på https://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser

[6] ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistic. Version 01/2023. Tilgængelig på nettet den 4.10 2023 på https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/1034914433