Socialrådgiver Maj Thorsen skriver: ”Vi skal hen et sted, hvor menneskelige hensyn og lovgivning vejer tungere end kommunens budgetter”. Hun kalder systemet for ”menneskenedbrydende” i Pov.international. Der sker oftest lovbrud i kommunernes sager. Både brud på beskæftigelseslovgivningen og på restsikkerhedsloven og de forvaltningsretslige principper.
Borgeren mødes med mistro og presses ud over alle grænser.
En del af dem har rehabiliteringsteams sendt i ressourceforløb, hvilket kan være rigtig godt, hvis borgeren har mulighed for at udvikle sig, men det har langt fra alle.
Nogle rehabiliteringsteams er gode og løfter borgeren, mens andre ikke møder borgeren med empati og ordentlighed og fortolker loven efter forgodtbefindende. Borgeren sendes i det ene ressourceforløb efter det andet. Ankestyrelsen har bedt kommuner rette ind. Men ofte er der tale om forhaling, hvilket er ulovligt. Det får ingen konsekvenser for jobcentret, men ofte store konsekvenser for borgeren. Borgerne har i forvejen tilstrækkeligt at kæmpe med. Det bliver derfor en på alle måder ulige kamp. Værdigheden skrider ”fordi systemet ikke altid levner plads til empati, omsorg og ordentlighed i sagsbehandlingen”.
Nogle får lægerklæringer på, at deres psykiske helbred er forværret pga. sagen. Nogle har selvmordstanker for første gang i deres liv. Klager borgeren over, at vedkommende ikke kan sættes op i tid, får de et mentorforløb, fordi det må handle om manglende motivation.
KL kalder det for unødig kritik.
”Der er brug for en gennemgribende ændring af hele jobcentersystemet. Vi skal hen et sted, hvor menneskelige hensyn og lovgivning vejer tungere en kommunens budgetter”.
Måske skal der indføres økonomiske sanktioner, når kommunerne overtræder loven. Det er måske det eneste, de sprog, de forstår?

Kilde: https://pov.international/jobcentre-nedbryder-syge-mennesker/?fbclid=IwAR2-A18-JVCjReSXKpHV_d0GgiU1tRckMgN5PNiOQLV5hmBKIY2HxS_T-c4

Den 29.11 gav vi et referat af samrådet med beskæftigelsesminister Magnus Heuniche her under ”Nyheder”. På samrådet udtalte beskæftigelsesministeren, at han ved, at for mange kommer i klemme i det kommunale system, og at der skal gøres noget ved det.
Vi har længe vidst, at syge bliver mere syge af at være i systemet. Det har undersøgelser for længst vist. Alligevel har den forrige regering ikke gjort noget ved problemet ud over at foretage nogle småjusteringer. Men måske sker der endelig noget, når den kritiske gennemgang af reformerne er færdig.
Det kan ikke være rigtigt, at syge, som måske kunne komme i arbejde, faktisk gøres mere syge, så det på sigt ikke lader sig gøre. Det virker sygt, når et system, der skal tage sig af syge, risikerer at gøre folk mere syge.
Der er også kommuner, der er ordentlige. Der er kommuner, der har indset, at det på sigt betaler sig at investere i tilstrækkelig og kvalificeret personale. De må vise vejen for dem, der endnu ikke forstår det. Og så må lovændringer klare resten, så mennesker fremover kan gå trygt ind i et forløb, der skal afklare deres jobevne og ikke skal frygte at blive nedværdiget, dårligt behandlet og endnu mere. Syge er også mennesker.