Mere forskning viser neuroinflammation ved whiplash grad II
14. september 2026
Forskning fra England, offentliggjort Pain i år, peger på, at whiplashskader grad II medfører betydelige smerter og funktionsnedsættelser. Grad II er normalt defineret ved, at der ikke er tydelige eller åbenlyse nerveskader. Men tidligere undersøgelser tyder på, at der kan være perifer neuoinflammation, og at det kan bidrage til symptomerne. I forskningen blev deltagerne derfor undersøgt med bl.a. MR-skanning, undersøgelse af nerver samt blodprøver efter hhv. fire uger og seks måneder. 32 % vurderede sig selv som raske efter 6 mdr. Men den perifere neuroinflammation forsætter hos nogle personer, hvilket viser kompleksiteten ved WAD II. Neuroinflammation kan således spille en rolle i både den akutte og kroniske fase.
Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41081757/
WHIPLASHFORENINGEN MENER:
Igen peger forskere på, at der kan være en biologisk mekanisme hos en gruppe af patienter med whiplash, og igen peger de på neuroinflammation. Dette til trods for at patienterne ikke har tydelige klassiske symptomer på nerveskader. Men fravær af tydelige neurologiske fund er ikke det samme som fravær af biologiske forandringer i nervesystemet.
Selv om WAD II traditionelt er defineret ved fravær af tydelig nerveskade, betyder det ifølge ovenstående forskning, at nervesystemet hos nogle fremstå upåvirket, trods inflammation. Normalt rubriceres nerveskader som grad III.