Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, har i et nyligt interview udtalt, at hans ansvar er at ”balancere sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og samfundsmæssige hensyn i en helhedsvurdering”, skriver forfatter og debattør Lisbeth Riisager Henriksen på POV International.
Lisbeth Riisager Henriksen har skrevet både bøger, artikler og debatindlæg om bla de sociale reformers store forringelser af sociale rettigheder, om forringelser på sundhedsområdet pga. økonomiske nedskæringer og om de såkaldte funktionelle lidelser.
”Alt sammen betyder, at meget syge mennesker og mennesker med svære handicap i bedste fald har mistet rettigheder, men i værste fald ikke får den fornødne hjælp i perioder, hvor de er fuldstændig udleveret til de sociale myndigheders velvilje eller mangel på samme”.
Lisbeth Riisager Henriksen mener, at ”funktionelle lidelser” i bedste fald er en forsknings- og forsøgsdiagnose men i værste fald kvaksalveri. Diagnosen har ført til, at syge mennesker er blevet svigtet både i sundhedsvæsenet og det kommunale system.
Hun mener, det er afgørende, at man har tillid til dem, der træffer beslutninger.

Kilde: https://pov.international/lisbeth-riisager-henriksen-jeg-stoler-ikke-pa-sundhedsmyndighederne/?fbclid=IwAR2c0D8MRD5K7keWrHHk4Brtmy1v1-n7CPc2u9M3y0c8-MntSdw_3adkEOU

Søren Brostrøms udtalelser om, at sundhedsstyrelsens opgaver er ”balancering af sundhedsfaglige, sundhedsøkonomiske og samfundsmæssige hensyn i en helhedsvurdering” vækker stof til eftertanke. Vi antog, at Sundhedsstyrelsen som landets øverste sundhedsmyndighed, havde til opgave at varetage det danske folks sundhed. Men nu viser det sig – ifølge Søren Brostrøm – at han også varetager politiske interesser og balancerer i forhold til helheden. Måske lidt ala gyngerne og karusellen.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside står, at Sundhedsstyrelsens mission er ”SUNDHED FOR ALLE”. Hvis det står til troende, må den højeste grad af sundhed for ALLE samfundets borgere være målet. Derfor er det interessant, at Søren Brostrøm rent faktisk har stået i spidsen for, at ”funktionelle lidelser” med psykiatrisering af ca. 300.000 mennesker med op imod 30 forskellige fysiske diagnoser, er blevet anerkendt i Danmark. Til trods for stor uenighed blandt læger, stor kritik fra både patienter og patientforeninger og til trods for, at det er en omgåelse af Danmarks tilslutning til WHO´s diagnoseklassifikationssystem.
Søren Brostrøm ser – ud fra en patientforening med whiplashskadede medlemmer, som hører under ”funktionelle lidelser” – ikke ud til at være talsperson for, at alle syge mennesker får den bedst mulige behandling eller mest mulig sundhed. ”Funktionelle lidelser” giver netop ikke adgang til ”sundhed for alle”. Det giver en lang række mennesker med komplekse diagnoser dårlig behandling i sundhedsvæsenet med fejldiagnosticeringer pga. manglende undersøgelser og psykiatrisk behandling for skader efter en ulykke.
Forklaringen kan måske findes i Søren Brostrøms syn på, at han også skal “vurdere økonomiske og samfundsmæssige forhold”, når han træffer beslutninger?
Det springende punkt her er dog, at det lyder ret politisk, og at Folketinget, som normalt er dem, der træffer de politiske beslutninger, fx har truffet en klar og enstemmig beslutning om, at sygdommen ME skal fjernes fra ”funktionelle lidelser”. Hvis de var enige med Søren Brøstrøm, var det næppe kommet hertil.
Man kan også spørge på en anden måde: Hvis Søren Brostrøms opgave er at tænke ”hele vejen rundt”, hvad er da politikernes og sundhedsøkonomernes opgaver?

Se også filmen ”Nej tak til funktionelle lidelser” på http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/funktionelle-lidelser/