Den 26.9 2020 skrev vi, at speciallæge i neurologi Helge Kasch skulle forsvare sin doktordisputats i forudsigelse af, hvem der efter whiplash udvikler kronicitet.
I dag skriver vi om forskning, han deltog i i 2019 om smerterelaterede diagnoser, medicinsk uforklarlige symptomer og psykiatriske diagnoser er relateret til whiplash.
Forskerne, som ud over Helge Kasch også er smertelæge Troels Staehelin Jensen, som til Retslægerådet har udtalt, at whiplash ikke eksisterer samt fire ansatte fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
Forskningsklinikken har i forskellig forskning brugt de samme lidt over 700 patienter, og gør det også i denne forskning. Desuden har de haft en rask kontrolgruppe på næsten 3600 personer.
De whiplashskadede skulle 12 mdr. efter deres skade vurdere deres nakkesmerter på en smerteskala (Visuel Analog Scale). Samtidig indhentede forskergruppen data fra det danske patientregister på de whiplashskadede i en femårig periode før kollision.
Forskningen viste, at de før-kollisionssmerter og medicinsk uforklarlige symptomer forudsiger kroniske nakkesmerter efter et whiplashtraume. Det kan indikere, at en sensibiliseringsproces blev indledt før ulykken eller, at det er personer med lav tærskel for, hvornår de henvender sig til sundhedsvæsenet, og som fortsætter denne adfærd efter kollisionen. Kollisionen kan udløse eksisterende sårbarheder, der udgår en risikofaktor for kronisk whiplash.
Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30829733/

Vi må således konstatere, at i hvert fald dele af den forskning, Helge Kasch bygger sin doktordisputats på, er foretaget i samarbejde med Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
Derfor står det måske også mere klart, at meningen med at forudsige, hvem der udvikler kronisk whiplash, kan være et spørgsmål om netop at få indledt en tidlig behandling for såkaldt funktionel lidelse, som vi også antydede i nyheden forleden.
Vi kan også klart konstatere, at Helge Kasch ikke ser på whiplash alene som skader forårsaget af ulykken.
Forskerne lufter, at patientkontakterne med sundhedsvæsenet før ulykken måske handler om, at patienterne allerede før ulykken har været i færd med at udvikle smertesensibilisering. Dette ”måske” kan tyde på, at de måske ikke ved, hvori den enkeltes kontakt til sundhedsvæsenet består? For ellers ville de vel kunne sige det med sikkerhed? Hvis de ikke ved, hvad patienterne har henvendt sig til sundhedsvæsenet med, er det måske rent gætteri? Patienterne kan jo i princippet have en anden kronisk lidelse, som INTET har med whiplash at gøre, men som kræver regelmæssig behandling.
I hvert fald virker det stadig uforståeligt, hvordan man i Danmark kommer direkte fra smertesensibilisering til psykiatrisering og brugen af psykiatriske behandlingsmetoder. Smerteforskere, der ikke beskæftiger sig med funktionelle lidelser, betoner jo netop, at smertesensibiliering ikke er lig med psykisk sygdom! De taler om hele mennesket, men hele mennesket er jo også påvirket, hvis en patient har diabetes, hjertesygdom, kræft eller andre svære sygdomme, der griber ind i hele livet.
Er der mon nogle toneangivende læger i Danmark med indflydelse på både Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, som får lov at sætte dagsordenen  for whiplash? Herunder f.eks. Helge Kasch, som også er ansat i Retslægerådet og har lavet rapporten ”Whiplash 2016”. Som heller ikke er fri for at psykiatrisere de skadede.
Forskerne i ovenstående forskning peger dog også på, at det øgede forbrug af sundhedsydelser kan skyldes patienternes adfærd. Når de taler adfærd tolker vi det som sygdomsadfærd, og at patienterne med andre ord kan lide af helbredsangst allerede før ulykken.
Det er ikke muligt at se, hvordan de kommer frem til, at kollisionen kan udløse eksisterende sårbarheder! Havde de som tidligere nævnt studereret indholdet af hver eneste patients kontakt til sundhedssystemet, ville de vide, om henvendelserne skyldtes smerter eller sygdomsangst. De ved, at de whiplashskadede ikke havde forudgående psykisk sygdom. Det kan de se af diagnoser.  Men det helt store spørgsmål er stadig, hvordan de kan vide, at kollisionen udløser eksisterende sårbarheder? Om det er gætteri eller om de har noget at have deres antagelser i?