I juni måned i år skrev den svenske patientforening Nack- Rygg og Hjärnskadedes rätt, NRH, i den svenske udgave af Altinget under overskriften ”Skadede mennesker påvirkes yderligere af vildledende psykiske diagnoser”, at psykiske diagnoser ikke skal bruge for besvær efter en skade. Men det gør man i Sverige pga. ressourcemangel. Det kan føre til yderligere lidelse blandt ofrene og til selvmord. Tre af forfatterne er læger.
De antyder, at det er svært for en travl skadestue læge et stille en korrekt diagnose, fordi man ikke har objektive undersøgelser. Det giver risiko for flere fejl.
De ønsker, at viden skal øges mht. kriterierne for psykisk sygdom (funktionel lidelse), og hvad en forkert diagnose kan betyde for patienten. Andre årsager bør være udelukket. Det kræver viden om, hvordan udviklingen af symptomer kan være efter en bestemt type skade, og at der foretages en tilstrækkelig medicinsk undersøgelse baseret på en sådan viden. Diagnosen kan følge den skadede i mange år med risiko for gentagne fejlvurderinger.
En psykiatrisk diagnose bør ikke bruges til klager efter en skade, medmindre der er velbegrundede grunde til det. Især hvis den fysiske undersøgelse er ufuldstændig. I stedet klassificeres diagnosen som sygdom andet sted.
Det kan påvirke psyken, når den skadede får permanente problemer fra rygsøjlen og/eller hjernen, hjernestammen og ikke får en forklaring. Hvem vil ikke risikere depression, hvis man ikke får hjælp med ofte svær migrænelignende hovedpine, smerter i nakken, hukommelsesforstyrrelse, indlæringsproblemer, unormal svedtendens, hjerterytmeforstyrrelse, mavesmerter, inkontinens, problemer med kæbens led m.m.
Fejl i diagnoseprocessen kan bidrage til patientskade. Det er almindelig viden i sundhedsvæsenet. Det gælder også for whiplashskadede.
Dr. Ulla Bergholm stillede i Läkartidningen i 2015 spørgsmålet: ”Kan psykiske problemer skade ledbånd”? Spørgsmålet er stadig relevant.
En andet spørgsmål er også stadig relevant: ”Hvad hvis traumet mod nakken, som er kroppens svage punkt, afbødes og slagets kraft i stedet giver anledning til kronisk hjerneskade, som beskrevet i professionel boksning”?
Risikoen for selvmord er stor, når du har mange symptomer, er uden tilstrækkelig undersøgelser og behandling og oven i købet mødes af mistænksomhed. Det er en desperat tilstand.
NRH forventer, at de ansvarlige tager disse åbenlyse problemer alvorligt og giver sundhedsressourcer til at give den rigtige individuelle diagnose, der har mulighed for at føre til behandling, der hjælper.
Artiklen er underskrevet af bla. formanden for NRH, Gunilla Bring, specialist i retsmedicin, Olle Bunketorp, tidligere overlæge i ortopædi ved Sahlgrenska, Per Olof Eriksson, professor emeritus, og Bo C Bertilson, læge, og forskningsleder.
https://www.altinget.se/vard/artikel/nrh-skadade-drabbas-ytterligare-av-vilseledande-psykiska-diagnoser

Hvor er det godt at se, at de også i Sverige nu protesterer imod psykiatriseringen og dens følger. De har store kræfter til at ”skubbe bagpå”, idet flere af medforfatterne har bemærket sig indenfor forskning.
Gunilla Bring har skrevet sin doktorafhandling i whiplash i 2000. Den hedder ”Whiplash-associated injuries and disorders” og er blevet meget brugt af fagpersoner i en årrække.
Olle Bunketorp har stået for de tre svenske whiplashkongresser, der har været afholdt på Lund Universitetshospital. Den sidste kongres i 2015 blev desværre aflyst pga. mangel på deltagere. På det tidspunkt var psykiatriseringen af whiplash i fuld gang.
Siden da er det kun gået ned ad bakke mht. at få whiplash anerkendt som fysiske skader som følge af et voldsomt traume.
Whiplashforeningen har samme holdning.
Se filmen Funktionelle Lidelser her: http://www.whiplashforeningen.dk/generelt-om-whiplash/funktionelle-lidelser/  og læs hjemmesideteksten under filmen.