Morten Bjerremann har haft smerter siden, han i 2016 uforberedt blev påkørt bagfra på motorvejen med 30 km i timen, skriver Jyllandsposten. Først blev han stiv i nakken, blev svimmel og fik hovedpine. Også hans syn og hukommelse blev påvirket, og han fik støjoverfølsomhed og kortere lunte pga. smerter.
Han har fået meget ud af at komme hos en diætist og en psykolog, selv om han i starten mente, det var overflødigt. I dag ser han det som en sejr, ikke som en falliterklæring, at andre faggrupper har hjulpet ham. Diætisten har lært ham, at smerter kræver øget energitilførsel. Psykologen lærte ham at håndtere smerterne. Hans lunte er blevet længere, og han accepterer sine smerter bedre.
Danica Pension forsøger sig med et projekt med nye behandlingsmetoder til de mennesker med kroniske smerter, der har været igennem alt muligt uden effekt. 260 har indtil videre deltaget i et pilotprojekt, og 85 % har fået det bedre. Over halvdelen har fået psykologbehandling, selv om det drejer sig om en fysisk lidelse. Det giver stof til eftertanke, at det virker, mener de. Derfor tror de, at de kan være med til at forebygge lidelser og smerter, hvis de knækker koden. I givet fald giver det en gevinst til alle.
PFA forsøger de sig med en mere holistisk tilgang, og den enkelte kunde kobles til forskellige behandlingsformer. Ofte er der også et psykisk perspektiv, selv om kunderne har fysiske lidelser, og de er lykkedes med at få mange tilbage i job.
”Vi står i begyndelsen til en stor forandring på markedet. Et sted, hvor forskning indikerer, at den mentale tilstand og mindsettet spiller en kæmpe rolle ved fysisk sygdom”.

Kilde: Mortensen S.W. ”Morten Bjerremann fik et piskesmæld i 2016 – nu forsøger han med en ny behandling, der vinder frem”. Jyllands-Posten den 16.9 2023.

Det er ikke så sært, at individuel behandling afpasset den enkelte person hjælper. Det har vi været fortalere for i en del år. Men problemet er, at der kun findes kun få tværfaglige tilbud, hovedsageligt tværfaglige smertecentre, som langt fra alle med behov herfor, får muligheden for at komme på efter en whiplashskade.
Derfor har forsikringsselskaber, der forsøger ”noget alternativt” et forspring. For hvis deres forsøg virker, hvilket alt tyder på, vil de bruge det forebyggende.
Man kan undre sig over, at ingen har fået ideen tidligere – og forsket i det.
Sundhedsstyrelsen kommer endda ”løbende bagefter” med den høring, de lige nu har i gang i forhold til de nye ”Anbefalinger for tværsktorielle forløb for patienter med kroniske smerter”, som vi skrev om her under Nyheder sidst. Det er også på tide, for de har mere eller mindre syltet kroniske smerter i årevis. Deres fokus har siden 2016 og opioidkrisen i USA været nedsættelse forbruget af vanedannende smertestillende medicin hos patienter med kroniske smerter. Det er de lykkedes ganske godt med, men de har dog i skyndingen ”glemt” at iværksætte andre smertebehandlingstilbud til de smerteplagede patienter. Derfor er på høje tid, at der sker noget på området.
At psykologbehandling virker, er klart, for mennesker påvirkes ikke blot fysisk, men også psykisk og socialt efter det whiplashtraume, som kan ende med at hele livet ændres.
Egentlig kan det blive en gevinst, hvis forsikringsselskaberne tilbyder tværfaglig behandling fra start efter et whiplashtraume. For vi de agter jo netop at bruge det til at forebygge et kronisk forløb. Vi mener dog stadig, at det burde være en samfundsmæssig opgave og ikke et forsikringsfinansieret tiltag. Og hvad med dem, der ikke vil eller har mulighed for at anlægge en erstatningssag?
Forsikringsselskabernes forsøg kan dog måske udvikle sig til at blive en gevinst for både den skadede, for dem selv og for samfundet, hvis de lykkes med at finde måder at gøre det på, så tilbuddet bliver præcist så individuelt, som der er brug for. Ikke to skader er ens. Ikke to mennesker er ens.