Antallet af førtidspensionister mellem 18 og 39 år stiger, skriver Altinget. Det skyldes, at reformerne på området har slået fejl, mener Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Om lidt kommer der formentlig en stramning af reglerne på området. Det skal være sværere at få førtidspension, og førtidspension skal være midlertidigt.
”Problemet er bare, førtidspensionisterne ikke bliver raske af, at man afholder dem fra et fast forsørgelsesgrundlag”. Hun mener, det ikke handler om økonomi, men om mennesker, der ikke kan arbejde. Og reglerne er allerede meget stramme. Sagerne er desuden barske, og mange får afslag, selv om de entydigt har mistet deres arbejdsevne.
Hvis det skal lykkes, mener hun, at man er nødt til at sætte langt mere målrettet ind, før førtidspension kommer på tale, fx med en større socialfaglig indsats, bedre psykiatri og ressourceforløb, som både er individuelle og helhedsorienterede.
Den nuværende beskæftigelsesminister vil analysere sagen.

Kilde: https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/fh-hvis-man-sparer-paa-psykiatri-og-den-socialfaglige-indsats-saa-oeger-det-antallet-af-foertidspensioner

Siden førtidspensionsreformen i 2013 er antallet af førtidspensionister først faldet og senere steget. Det skyldes formentlig, at mange er ”blevet holdt hen” i mange år, fordi der i perioden bl.a. har været muligt at sætte folk i meget lange ressourceforløb. Problemet med disse forløb har også været, at de langt fra altid var relevante og helhedsorienterede. Folk er blevet sat til at lave de mest utrolige og ofte meningsløse ting. For mange har forløbene ikke haft spor værdi, selv om meningen med dem er at udvikle arbejdsevnen.
Det er kommunerne, der nu råber vagt i gevær, fordi antallet af førtidspensionister atter stiger. Måske som følge af, at ressourceforløbene nu max må vare 3 år?
Naturligvis er det et økonomisk problem for kommunerne.
Noget af der, der i vores optik er blevet forsømt, er at se menneskelige faktorer.
1. Hvad skal der fx til for, at et menneske, der har svær funktionsnedsættelse, magter at arbejde nogle timer i et fleksjob?
2. Hvad kræver det af arbejdsgiveren og af personen med funktionsnedsættelse at få det til at lykkes?
Vi ved alle, at pres skaber stress, som skaber endnu større funktionsnedsættelse og måske endda PTSD, når presset har varet længe nok. Pres, som man hidtil har brugt, er altså ikke vejen frem. Det fremgik også tydeligt af den rapport, SIND og Psykiatrifonden lavede vedr. jobcentrene i 2019. Men man presser og stresser fortsat.
Vi sætter nu endnu engang vores lid til, at beskæftigelsesministeren denne gang vil bruge endnu en analyse af området til at både at sikre bedre livskvalitet og at får et arbejde, de har ressourcer til at klare. Det kræver både balance og medmenneskelighed at få det til at lykkes.