Et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet skal skabe bedre viden om, hvorfor nogle udvikler langvarige smerter og funktionsnedsættelse efter whiplash, mens andre kommer sig hurtigt. 15-20 % udvikler moderate til svære symptomer efter ulykken. Forskerne forventer, at resultaterne kan bidrage til en mere målrettet og individuel indsats for mennesker med whiplash og andre posttraumatiske nakkesmerter. 
Studiet vil følge 100 personer, der har fået nakketraume efter en ulykke, allerede inden for de første 72 timer. Forskerne vil undersøge, hvilke faktorer der kan forudsige, hvem der har risiko for at udvikle kroniske symptomer.
Deltagerne skal gennemgå undersøgelser og spørgeskemaer om blandt andet smerter, søvn og posttraumatisk stress. Der måles biologiske markører som hjerterytmevariation (HRV) og kortisol i hår, som kan sige noget om kroppens stressrespons. Nakken undersøges mht. bevægelighed, ligesom der indgår kliniske undersøgelser. Også de samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet, undersøges.
Deltagerne følges op efter 3, 6, 9 og 12 måneder.

Kilde: https://bmjopen.bmj.com/content/15/11/e099236?utm_ 

WHIPLASHFORENINGEN MENER:
Forskningen er på en måde nye toner. Samtidig er den til dels også er gammel vin på nye flasker, da den bygger på en biopsykosocial forståelse af whiplash. Flere af forskerne samarbejder desuden med Afdelingen for Funktionelle Liselser.
Det nye ligger i, at man graver dybere end til bekymringstanker, stress og coping-mekanismer, fordi der også indgår biologiske målinger og undersøgelser i forskningen denne gang. Der er dog en tydelig vægt på at finde markører for prognosen hos patienten (stress, smertefølsomhed osv.) fremfor at finde patoanatomiske forskelle i de skader, patienterne kan have pådraget sig.
Resultagerne af forskningen vil kunne bruges til en tidlig risikovurdering, men det kan ikke afgøre, om symptomerne skyldes strukturelle skader, fordi sådanne skader ikke undersøges. Fx indgår ikke avanceret billeddiagnostik med henblik på undersøgelse af muskuloskeletale og neurologiske skader.
Alligevel er det godt nyt, at man overhovedet beskæftiger sig med whiplash i Danmark og at forskerne kalder det for whiplash og ikke for funktionel lidelse. 
En masse aktører indgår i forskningen, som kommer til at foregå rundt omkring i Danmark. 
Det er og bliver positivt, at der endelig er kommet fokus på, at for mange får vedvarende symptomer efter whiplash uden, at man har tilbud til de skadede. Kan forskningen ende med bedre hjælp i den akutte fase, vil meget være vundet.
Når det er sagt, ser det ud til, at der kan ligge en underliggende antagelse om, at variationen i patienternes forløb primært kan forklares ved forskelle i deres biologiske stressrespons, smertbearbejdning og psykologiske reaktioner, snarer end ved forskelle i selve nakkeskaden.
Med lidt god vilje kan man forestille sig, at forskerne ikke kan undgå også at finde frem til, at mange rent faktisk har skader i nakken/hjernen som årsag til symptomerne?!
Summe summarum vil resultaterne engang kunne bidrag til forståelsen af prognosen efter whiplash, men ikke som en udtømmende forklaring på, hvorfor nogle patienter udvikler kroniske symptomer. 
Den giver også mulighed for at finde ud af, hvordan whiplash udvikler sig over tid.
Hvis næste skridt kunne blive at uddybe forskningen med billeddiagnostiske undersøgelser er vi ret overbeviste om, at man vil blive endnu klogere.