Forskere er nu kommet et skridt nærmere forståelsen af fibromyalgi. Ialt 2,5 mio. Voksne i 7 lande har deltaget i et forskningsprojekt, heraf 5.000 danskere. Projektet fastslår, at fibromyalgi er en sygdom i nervesystemet. Derfor har smerterne en biologisk årsag. Forskerne kalder det for relativt banebrydende, fordi det gør op med uvidenhed om en patientgruppe, der har været kastebold mellem forskellige lægespecialer. De kan dog ikke forklare hele sygdomsmekanismen endnu, men der er ændringer i arvemassen på 26 områder, og sygdommen udløses for eksempel først efter en smertefuld ledsygdom eller andre udløsende hændelser.

Kilder: 
https://www.dr.dk/nyheder/indland/100-000-danskere-med-staerke-muskelsmerter-har-nu-faaet-et-biologisk-bevis-paa-deres-sygdom  

https://www.nature.com/articles/s41591-026-04492-6#Sec1 

Whiplashforeningen mener: 
Det er fantastisk, at usikkerheden om, hvad fibromyalgi er for en sygdom, nu er afløst af viden om, at det er en sygdom i nervesystemet. Selv om årsagen endnu ikke er fuldt ud klarlagt, vil patienterne forhåbentlig fremover høre til under neurologien. Det store spørgsmål er, om forskningen er tilstrækkelig til, at lidelsen også slettes fra funktionel lidelse?!
Det er skønt, hver gang man kommer en sygdoms gåde nærmere. 
Internationale forskere er gået foran mht. fibromyalgi. Der der mon også nogle, der vil gå foran, når det gælder whiplash? Masser af forskning viser allerede, at whiplashbevægelsen kan forvolde skader. I nakke, hjerne, rygmarv, nervesystem, muskler etc.
Men der mangler stadig opbakning. Måske skal den komme fra kiropraktorer og ikke fra læger? Hvem ved? Men der sker så meget på området nu, at det ikke længere er muligt at lukke øjnene for forskningens resultater. Så vi er optimistiske.