Norske og hollandske forskere, kendte for deres mangeårige forskning i whiplash, har udviklet en metode til at undersøge for overmobilt/ustabilt led mellem de to øverste nakkehvirvler (posttraumatisk Atlanto-Axial Instabilitet).
De har tidligere fundet, at en speciel måde at CT-skanne øvre nakke på (axial skanning) med hovedet drejet maximalt mod højre og venstre, kan bruges til at vurdere sådanne skader.
I nuværende undersøgelse kombineres axial CT-skanning med en klinisk test, A-ART (atlas-axis rotational test), hvor man måler hvor meget leddet overlapper, når hovedet drejes maximalt.

Resultaterne tyder på, at en positiv A-ART test også er en pålidelig indikator for underliggende stabilitet mellem C1 og C2, når hovedet drejes. Den kan bruges hos patienter med kroniske hoved- og nakkesymptomer efter whiplashtraume. 

Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9964642/?utm_source=chatgpt.com  

WHIPLASHFORENINGEN MENER:
Der er heldigvis nogle forskere, der ikke giver op i forhold til at finde skader som følge af whiplash. Den ene forsker, Michael Freemann, var bl.a. med i den amerikanske forskning, der i 2020 fandt DMX velegnet til diagnosticering af immobilitet i øvre nakke. Undersøgelsen kan kun tydes af få. Måske er det derfor, han sammen med bl.a. en kendt norsk whiplashforker, Bertel Rune Kaale, har udviklet en metode, der ser ud til umiddelbart at kunne tages i brug. Den axiale CT-skanning kan langt de fleste skannere foretage og undersøgelsen er en test, der ikke kræver remedier.
Det ser ud til, læger vha. de to metoder tilsammen, kan vise, hvis leddet opfører sig unormalt under belastning. 
Vi har henvendt os til to norske søster-patientforeninger og fået at vide, at Bertel Rune Kaale selv bruger undersøgelsesmetoden i sin kliniske praksis i Norge. Er den positiv, kan den axiale CT-skanning derefter foretages i England. Hans klinik arrangerer rejser til klinikken i England for dem, der kan have glæde af en axial CT-skanning.
Er du interesseret i at vide mere, kan du finde mere her: https://firdafysmed.no/nakke_diagnostisering/