Aalborg Universitetshospital åbner nu et nyt, højtspecialiseret center til behandling af patienter med svimmelhed og balanceproblemer og bliver dermed førende på området. Centret skal udrede svimle patienter og patienter med balanceproblemer hurtigt og behandle målrettet.
Svimmelhed kan have mange årsager. Mange sygdomme kan ligge bag, men oftest er det relateret til det indre øre. Centret har meget avanceret apparatur, så de præcist kan fastlægge behandlingen af den enkelte ved målinger af de små organer i det indre øre hver for sig.
Hver tredje dansker over 65 år vil på et eller andet tidspunkt i livet lide af svimmelhed. I Aalborg har de ca. 1900 patienter om året. Det tal vil stige med det nye center.
Lige nu er der en måneds ventetid.
Det meget avancerede udstyr findes kun i Nordamerika – og nu også Aalborg.
Kilde:https://www.tv2nord.dk/artikel/nordjylland-bliver-foerende-i-behandling-af-svimmelhed?fbclid=IwAR33g5T2-AH9Je3vAldFADxT0Qgk4ko6YSSOmJl4DuabXpqbNIDcD0K4Ngo
Måske ligger der er en god mulighed for, at whiplashskadede kan få konstateret, om svimmelheden skyldes problemer i det indre øre eller om den er relateret til nakke eller øjne. De tre ting skal nemlig fungere, hvis svimmelhed skal undgås. 74 % af deltagerne i Whiplashforeningens spørgeskemaundersøgelse led af svimmelhed