Behandlingsgaranti skaber ulighed i sundhedsvæsenet
6. juli 2019
Lige nu er der en behandlingsgaranti på 30 dage. Nogle mener, den skal laves om eller afskaffes, andre at den skal være, som den er.
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg mener, at behandlingsgarantien er et symbol på, ”at sundhedsvæsenet i højere grad er til for patienterne og ikke omvendt”.
Danske Patienter mener, det er i orden, at nogle patienter venter længere, hvis patienterne selv er enige i, at de godt kan vente, og der ikke er faglige begrundelser for, at behandling skal ske inden for 30 dage.
Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, foreslår en differentieret behandlingsgaranti. Den hurtige garanti på 30 dage, gør det svært at prioritere.
Sundhedsminister Magnus Heunicke siger, at der er et flertal i Folketinget for de 30 dages behandlingsgaranti. Pengepungen skal ikke afgøre, hvilken behandling, man får. Differentieres behandlingen vil nogle selv betale for en sundhedsforsikring. Mange patienter kan dog gøre det nødvendigt at prioritere.
Klinikchef, Claus Munk Jensen på Rigshospitalet ønsker, at politikere kan se, at læger altid tager sig godt af patienter og også ser på, om patienten får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.
Mange patienter venter dog i længere tid, og det skaber forvirring.
Sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, siger, at vi alle sammen ved, at nogle patienter har større behov for hurtig behandling end andre.
Sundhedsordfører for DF, Liselott Blixt, mener, det er bedst, at lægerne får lidt større mulighed for at prioritere fleksibelt. Hun går ind for differentieret behandlingsgaranti. Alle patienter skal have samme rettigheder, uanset hvem de er. Har Sosu-hjælperen mere brug for behandling end direktøren, skal hun først i køen. Ellers bliver det dem, der råber højst, der kommer til først. Hun mener dog samtidig, at lægerne skal vurdere, hvem der har brug for først at komme til. Når der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at udføre opgaverne, sker den prioritering, der foregår, ud fra økonomiske kriterier i stedet for sundhedsfaglige kriterier.
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/skal-alle-patienter-behandles-inden-30-dage-flere-laeger-og-politikere-siger-nej?fbclid=IwAR05EZS_RhtvAZYZQElsH6n7lChF2hOAQDrmVgP0umM2lGcinKFB96LxYhM
Med en behandlingsgaranti på én måned, skal diagnosen stilles hurtigt, fordi diagnosen er forudsætningen for behandling. Det er dog ikke altid muligt. Fx kan det tage lang tid at stille diagnosen whiplash, som mange læger betragter som en udelukkelsesdiagnose.
Mange skadede får først diagnosen efter måneder. For dem gælder behandlingsgarantien ikke. Derfor kan man spørge, hvad garantien er værd med en sygdom, hvor diagnosen er kompleks og først kan stilles senere? De whiplashskadede omfattes ikke af de regler for behandlingsgaranti, som andre patienter omfattes af. De svigtes derfor af sundhedssystemet.
Dette er formentlig en af grundene til, at Sundhedsstyrelsen og Per Fink ønsker, at alle whiplashskadede – blot fordi de har fået whiplash – hurtigt får den psykiatriske ”diagnose” “funktionel lidelse”, for så er problemet løst, og behandlingen er klar: kognitiv terapi, mindfulness, psykofarmaka og gradueret genoptræning.
Derfor kan man spørge, om der er lighed i sundhedssystemet, når rigtig mange syge enten ikke omfattes af behandlingsgarantien eller får en konstrueret diagnose, som er opfundet til lejligheden, og som passer samfundet, men som patienterne ikke er tjente med?