I fremtiden vil der komme en større anerkendelse af patienternes viden, samtidig med at det også kan give udfordringer, fordi der kan være forskel på den viden, patienterne bidrager med og viden fra forskning, skriver PatientAkademiet.
Patientinddragelse eller patientempowerment, som det også kaldes, skiller dog vandene. Positive forskere mener, det er et gode, at patienter selv kan være med til at træffe beslutninger om eget liv og helbred, mens andre er kritiske. De positiv siger, at man fra anden forskning ved, at patienters deltagelse i beslutninger gør, at de får det bedre, fordi patienters og pårørendes viden er afgørende for håndtering af sygdom og behandling.
Kritiske forskere siger til gengæld, at adgang til hurtig viden kan gøre, at patienterne i højere grad overlades til at klare sig selv. Patienten bliver overansvarliggjort, viser forskning. Patientempowerment bliver stadig mere udfordret, fordi patienterne viden i høj grad også er brugbar for læger, når en patient har samlet viden i mange år.
”For at patientinddragelse giver mening, er det derfor vigtigt, at patientforeninger, sundhedsvæsenets organisationer og også forskere arbejder sammen om at blive klogere på, hvordan samspillet mellem forskellige former for viden kan foregå på en frugtbar måde.

https://patientakademiet.dk/patienter/4915-forsker-patientempowerment-er-afgorende-men-kan-misbruges.html

Det er godt, at læger nu for alvor drøfter patientinddragelse. Spørger man patienterne er der nok ingen tvivl om, at de fleste foretrækker patientindflydelse, så de ikke længere skal være passive tilskuere til egen sygdom. Det burde allerede være en selvfølge. Men det er det desværre langt fra. Mht. whiplash er mange fagpersoner endnu ikke nået til at anerkende symptomerne som værende forårsaget af ulykken/skaden, mens patienterne selv ofte ved meget mere end læger om deres tilstand.
De kritiske røster om, at patienterne risikerer at blive overladt til sig selv, er allerede et faktum i dag for mange patientgrupper. Men ikke pga. viden. Efter en whiplashulykke overlades mange til selv at finde mulige virksomme eller ikke virksomme behandlinger. Der er langt fra altid opfølgning af patienten, og den enkelte må ofte selv finde ud af, hvornår tiden er inde til at søge professionel hjælp. Læger antager som regel, at whiplash er noget midlertidigt, og som sådan behøver de ikke gøre noget for at følge op. Men de glemmer, at ca. 10-15 % bliver handicappet og op imod 50 % får brug for vedvarende behandlinger resten af livet.
Det bliver en stor udfordring for læger at skulle lytte til patienter med whiplash. For læger ved ofte for lidt om, hvilke skader, der kan opstå, selv om symptomerne ofte peger i en bestemt retning. Men det bedste ville være, hvis læger fra forskellige specialer også kunne tale sammen. Pga. det meget specialeopdelte sundhedsvæsen ved nogle meget om noget og nogle meget om noget andet, men ingen er specialister i whiplash.
Bliver empowerment alment brugt i fremtiden, kan det i bedste fald være med til at flytte lægers opfattelse af, at de skadede personer ikke hverken er hysteriske eller har mange symptomer, fordi de vil have en erstatning.