Enhedslisten angriber nu forligspartierne bag førtidspensions- og fleksjobformerne for at være larmende tavse. Finn Sørensen fra Enhedslisten anklager partierne for et kæmpe svigt. Reformerne er evalueret flere gange, og alligevel har forligspartierne ikke ønsket at lave forbedringer. Det eneste, de har gjort, er at tilføje, at ressourceforløb skal være ”relevante”.
”Men det ændrer jo ikke på, at kommunerne stadig kan nægte førtidspension til mennesker med få timers eller få minutters arbejdsevne med henvisning til, at borgeren måske kan udvikle arbejdsevne ”på sigt”.
Det har været et mareridt for de syge i mere end 6 år. Kommunerne har fået skylden, men de holder sig faktisk stort set indenfor lovens rammer.
Der er intent gjort for at forhindre, at kommunerne mishandler folk, truer dem på deres økonomi og retssikkerhed, behandler dem groft og nedværdigende.
Situationen vil fortsætte efter valget, hvis ikke Socialdemokratiet og SF frigør sig fra forliget.
Kilde: https://www.a4nu.dk/artikel/jeg-anklager-isaer-s-og-sf?fbclid=IwAR2XvF6qxrG8mQWsPWK1BgA6p3Y3EfaHDmZgmNSx7WxnEfPTL_QCKmnLg2A
Siden en socialrådgiver i en kronik, som vi skrev om under ”Nyheder” her på hjemmesiden den 30. maj undrede sig over, at der i valgkampen ikke blev talt om, at syge ikke skal være på kontanthjælp, er der flere partier, der har været ud med samme budskab – Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Kirsten Normann Andersen fra SF og nu også Finn Sørensen fra Enhedslisten.
Valget finder sted i dag, så det er på høje tid.