Er en læge altid bundet af lægeløftet eller kan en læge træde ud og agere som embedsmand til skade for en patient? Læge Claus Curdt-Christiansen svarer på spørgsmålene i en artikel i Aguut.com. Han har selv arbejdet som lægekonsulent for en kommune.
Både kommuner, Mette Frederiksen og Sophie Løhde fastholder, at lægekonsulenter ikke er læger, men administrative medarbejdere, som skal være ”oversættere” for kommunens sagsbehandlere af lægepapirer, så de kan forstå, hvad der skrives.
Da reformerne i sin tid blev lavet, sagde Mette Frederiksen, at det var regeringens hensigt at få syge mennesker i arbejde, og at alle voksne skal kunne forsørge sig selv.
Det er med andre ord en politisk konstruktion, at læger skulle være administrative medarbejdere og ikke læger.
Men domstolene laver lovene. Ikke politikere. Og i en dom i 2007 blev det fastslået, at en lægekonsulent, som havde ændret en patients diagnose, blev betragtet som læge.  På det grundlag blev sagen afvist!
Så domstolene mener altså, at en læge er en læge. Også når lægen arbejder for en kommune.
I artiklen gennemgår Claus Curdt-Christiansen både Lægeløftet, Lægeetiske principper og Lægeloven.
Selv slutter han med at fastslå, at en læge i hans optik altid er læge! Ifølge både Lægeløftet og Lægeetiske principper.
Kilde: https://www.aquut.com/2019/01/09/hvornaar-er-en-laege-en-laege/?fbclid=IwAR3LG7kTryb0shWY7kW4d7u87CpfRdmreolVAI3FozbW-vw-JzFZtjnc-_Q

Har de politikere, der lavede reformerne, overtrådt loven, da de besluttede, at læger ikke skulle være læger, men administrative medarbejdere? Er det tilladt?
Ifølge dommen fra 2007 er det IKKE tilladt. Reformerne blev påbegyndt i 2012 fem år efter dommen.
Domstolens ord fra 2007 er måske ikke blevet stadfæstet ved Landsretten eller ved Højesteret og derfor ikke gældende, når det kommer til stykket – bortset fra i den sag, hvor dommen blev afsagt?! Mange spørgsmål kan stilles, for det er næppe en bevidst handling fra vores folkevalgte politikeres side?

Men nu har der været to artikler, som har omtalt problemet indenfor kort tid. Så nogle har fået øje på det. Og det er der også politikere, der har. Om Folketinget er villige til at foretage ændringer er en helt anden sag. Det får tiden vise.
I hvert fald kunne vi for ikke så længe siden vise, at der ikke er synderlig effekt af reformerne, men at de til gengæld har kostet en masse mennesker rigtig meget både menneskeligt og økonomisk.