Forskning i funktionelle lidelser i seks europæiske lande
24. januar 2022
Funktionelle lidelser (FL) omfatter tilstande med kroniske somatiske symptomer, som ikke hænger sammen med specifikke sygelige (patofysiologiske) tilstande. Funktionel lidelse påvirker næsten 7 % af befolkningen, men de forskellige medicinske specialer opfatter lidelserne forskelligt og resultatet er en opdelt og utilstrækkelig sundhedspleje af patienterne. Det fører til store udgifter til disse sygdomme.
Et internationalt forskningsnetværk om funktionelle lidelser skal derfor skabe forbedringer af diagnosen og bedre forklaringen af lidelsen og behandlingen. Til det har seks europæiske lande, Holland, Tyskland, Storbritannien, Danmark, Polen og Italien, lavet ph.d. forskningsstillinger.
Tre problemer er identificeret: 1. Der mangler samlende begreber mellem somatiskken og psykiatrien 2. Der mangler træningsprogrammer (for læger) der ikke bygger på hverken biomedicinske eller psykosociale tilgange 3. Området er under-forsket i forhold til udbredelsen af diagnosen.
De vil nu uddanne en ny generation af forskere, nemlig femten ph.d. studerende, som skal forske på tværs af specialer.
Underliggende mekanismer skal identificeres, diagnosen skal forbedre og behandlingen skal reducere stigmatisering af de stærkt belastede patienter.
De femten ph.d. studerende fordeles som således: Fire skal fokusere på mekanismer, der ligger til grund for udviklingen af funktionelle lidelser. Tre skal forbedre de nuværende symptombaserede diagnostiske kriterier, som ikke er tilstrækkeligt validerede, og etablere et grundlag for fremtiden. Fem skal se på behandling og informere om evidensbaserede anbefalinger vedr. behandling, sundhed og omsorg. De sidste tre skal fokusere på stigmatiseringen af patienter og udvikle metoder til at reduktion heraf.
Der er lagt nøje planer om forskellige skoler til undervisning i forskellige emner.
Projektet starter i april 2022 og slutter i september 2024.
Kilder:
https://cordis.europa.eu/project/id/956673
Egentlig taler projektet for sig selv: Per Fink og co. accepterer ikke, at de er blevet underkendt i ICD-11, og derfor har de oprettet et fælles europæisk forum, som skal forsøge at fremme deres sag ved at videreuddanne unge læger indenfor området og sikre dem forskningsstøtte, håber de at kunne påvirke i hele Europa.
Desværre kan man forestille sig, at kun læger, der er enige i konceptet, deltager i både samarbejdet og i den kommende forskning.
Vores eneste håb er, at der kommer overraskende resultater ud af forskningen, og at flere og flere læger vil tage afstand fra det.