Forskning i “Posttraumatic Stress and Whiplash Associated Disorders: A multi-method investigation of the role of comorbid posttraumatic stress disorder symptomatology in whiplash associated disorders” gav i 2018 psykolog Sofie Lykkegaard Ravn en Ph.d. Hun forsker i whiplash for UlykkesPatientForeningen og fik dengang en pris for forskningen, som af UlykkesPatientForeningen på deres hjemmeside kalder for fremragende .

Kilde: https://www.ulykkespatient.dk/service/nyheder/fornem-pris-for-fremragende-forskningsprojekt?utm_source=UlykkesPatientForeningens+nyhedsbrev&utm_campaign=db8f584773-Nyhedsbrev_november_2017_COPY_01&utm_medium=email&utm_term=0_fa8346a848-db8f584773-130886877

Sofie Lykkegaard Ravn har efterfølgende forsket videre i whiplash og PTSD. Et abstract fra i år ligger på Research Gate under titlen: “There’s Nothing Broken. You’ve Had a Whiplash, That’s It: A Qualitative Study of Comorbid Posttraumatic Stress Disorder and Whiplash Associated Disorders”.
Kilde: https://www.researchgate.net/publication/339537616_There’s_Nothing_Broken_You’ve_Had_a_Whiplash_That’s_It_A_Qualitative_Study_of_Comorbid_Posttraumatic_Stress_Disorder_and_Whiplash_Associated_Disorders

I projektet undersøger Sofie Lykkegaard Ravn, om de skadede har gavn af behandling med en kombination af fysioterapi og psykologsamtaler.
Projektet er designet af den australske professor Michelle Sterling, som i forvejen havde lavet et pilotstudie med positive resultater. Projektleder er Tonny Elmose fra Syddansk Universitet.
Udgangspunktet er, at personer med whiplash og samtidige symptomer på PTSD har behov for specialiseret behandling. Deltagerne behandles i fire måneder. Først i 10 uger med psykologsamtaler i to grupper med hhv. traumefokuseret terapi eller støttende terapi.
Derefter får alle deltagere 6 ugers specialiseret fysioterapi to gange om ugen i alt i seks uger.
Projektet blev afsluttet i efteråret 2018. Men samtidig foregår en anden del af projektet i Australien, og de har haft sværere ved at få deltagere til projektet, som derfor er forlænget.
Kilde: https://www.specialhospitalet.dk/forskning/forskningsaktiviteter/behandling-af-smerter-begraensninger-og-symptomer-paa-posttraumatisk-stress-efter-piskesmaeld/

Ifølge Sofie Lykkegaard Ravn er forskningen stadig ikke afsluttet, da det har været svært at finde deltagere til forskningen i Australien. Men lige nu er de i færd med at gøre resultaterne op.
Vi undrer os over, at det har været svært i Australien, men tilsyneladende let i Danmark at finde patienter til forskningen. Og så alligevel ikke, for der er generelt alt for lidt hjælp at få for whiplashskadede i Danmark, som derfor måske finder det attraktivt at kunne få hjælp?
Nogle får PTSD efter whiplash. Hos de fleste, vil det gå over af sig selv indenfor et halvt år ifølge svenske forskere. Men hos nogle fortsætter tilstanden, og de skal selvfølgelig have hjælp.
Ellers opstår de fleste psykiske problemer hos whiplashskadede mennesker formentlig som følge af, at de ikke tages alvorligt, ikke undersøges tilstrækkeligt, at behandlingstilbuddene er alt for få, og at der ikke tages hånd om de skadede, som ofte får lov at passe sig selv og selv er nødt til at være tovholder efter deres ulykke/skade. Alene det faktum kan gøre, at et tilbud som det, de skadede har fået i denne forskning, har en positiv virkning.
Det bliver spændende at se, om de to forskellige terapiformer giver forskellige resultater, for der er stor forskel på traumebaseret og støttende terapi, mens fysioterapien er den samme i begge grupper. Derfor finder de fx ikke ud af, hvordan resultatet ville have været, hvis en gruppe IKKE fik fysioterapi. Det ville ellers have været oplagt. For umiddelbart ser det ud til, at kan må være svært at vurdere, hvad der bedst virker. Fysioterapien eller psykoterapien? Som det er nu, ser det ud til, at man kun se om enten fysioterapi og støttende psykoterapi eller fysioterapi og traumebaseret psykoterapi virker bedst.  Vi ser dog frem til at se det endelige resultat af forskningen.
Når det er sagt, synes Ulykkespatientforeningens forskning i whiplash stadig at have en twist i retning af ”noget psykologisk”.
I øvrigt er det Michelle Sterling, der har lavet diagnosekriterier for whiplash med et psykologisk drejning i forhold til Quebec Task Force skalaens fem trin for whiplash, som udelukkende består af en fysisk beskrivelse.