Glemmes sygdomme i hjerne- og nervestem i den nye sundhedsreform?
10. august 2026
Spørgsmålet stilles af syv patientforeninger og -organistationer. Bl.a. Hjernerystelsesforeningen.
Ca. 400.000 danskere har neurologiske sygdomme, og der bliver hvert år flere. Alligevel fylder de kun lidt i den politiske debat.
Neurologiske tilstande kan være alt fra hjernerystelse, Parkinson, medfødte hjerneskader til sklerose. De har dog alle det til fælles, at fundamentet for livet rammes. Sådanne sygdomme kan for den enkelte betyde tab af arbejdsevne, identitet og livskvalitet. Det betyder også et anderledes liv for pårørende og massive sundhedsudgifter og tabt arbejdsevne for samfundet.
Der mangler både synlighed og prioritering fra politisk side.
En del af forklaringen er, at mange neurologiske sygdomme og skader er usynlige.
Træthed, kognitive problemer eller smerter kan være svære at se og dermed forstå.
Det har den konsekvens, at mange patienter oplever stigmatisering fra både systemets og samfundets side. De overses
lettere pga. deres usynlige lidelser.
Det sker til trods for, at man ved, at man vha. fx tidlig opsporing og specialiseret rehabilitering kan gøre meget.
Alligevel risikerer sygdommen at blive overset i sundhedsreformen, fordi området er komplekst. Men netop nu har man mulighed for at gøre noget. Der skal mere til end simple løsninger.
Det er en samfundsudfordring at så mange får sygdomme og skader på hjernen,
”Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at prioritere hjernesundhed. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være”.
Kilde: https://sundhedsmonitor.dk/nyheder/debat/article19328782.ece?utm_campaign=Sundhedsmonitor%20-%20det%20daglige%20nyhedsbrev&utm_content=2026-05-29&utm_medium=email&utm_source=sundhedsmonitor
WHIPLASHFORENINGEN MENER:
Whiplashforeningen er helt på linje med ovenstående. Whiplash, som også giver neurologiske symptomer, har nøjagtig de samme problemer. Også vi kan være bekymrede for, om vi glemmes i den nye sundhedsreform, men også vi agter at gøre noget for, at det ikke sker.
Den nye sundhedslreform træder i kraft 1. januar 2027 og implementeres gradvist.