Gode råd om samtaler om smerter mellem læge og patient
3. august 2021
Det er ofte svært for patienter at sætte ord på smerter, fordi kroniske smerter kan være uhåndterlige, og fordi de hverken kan måles eller vejes. Hvis man kommunikerer direkte, kan man komme langt i en fælles forståelse, siger afdelingssygeplejerske på Tværfagligt Smertecenter i Køge.
Når patienten forbereder sig godt og tager en pårørende med til første samtale med praktiserende læge, giver det som regel en bedre dialog.
Afdelingssygeplejersken opfordrer desuden til at være så konkret som muligt omkring, hvad der generer smerter og hvordan smerterne influerer på hverdagen samt til at bruge eksempler.
Lægen og patienten finder derefter i fællesskab ud af, om patienten er færdigudredt og om der kan være andre behandlinger, der kan tages i anvendelse.
Patienterne efterlyser ofte en præcis årsag til deres smerter, hvilket ikke altid lader sig gøre. Mange har ikke realistiske forventninger til lægen. De tror, kroniske smerter kan forsvinde, men det er urealistisk. Smertebehandling er en meget bred vifte af mestringsstrategier, accept og øvelser, og medicin er ofte kun en lille del af behandlingen.
Hvis den smerteramte patient oplever, at lægen ikke er lydhør, er det vigtigt at sige det højt og direkte, så misforståelser undgås. I det hele taget er det vigtigt at sige, hvad man forventer, så lægen ved det. Ofte får man kun de svar, man selv søger.
Mange kronisk smerteramte mennesker er meget sårbare. Smerter er ikke kun fysiologiske, men kan også påvirkes af psykiske og sociale aspekter. På nogle virker det intimiderende, når lægen siger det til dem. Læger bør generelt blive bedre til at tale med patienterne om psykiske og sociale aspekter. Samtalen kan komme tæt på, men den er vigtig, mener afdelingssygeplejersken.
Undlader man at gå til lægen, kan det give bekymringer, som i sig selv kan skrue op og fremme smertesystemet. Mange venter på at komme på smertecenter. I den tid må patienterne holde sig i gang.
”Man må for alt i verden ikke sætte sig ned og bare vente, selvom alt andet kan virke uoverskueligt. Her er det vigtigt, at de smerteramte selv prøver sig frem og fornemmer, hvor meget de kan eller ikke kan og får faste rutiner i deres hverdag, som gør, at de kan føle sig så tæt på normaliteten som muligt.”
Når det er sagt, virker de råd, sygeplejersken giver, som gode råd, der kan sikre, at en samtale bliver frugtbar. Det vigtigste – og det sværeste – for mange patienter, er formentlig at være helt ærlige i deres udmeldinger til lægen. Mange er allerede blevet mødt af afvisende læger, når de har kroniske smerter. Og smerter er svære at tale om, fordi det er meget personligt og subjektivt. Lægen burde dog være klædt på til disse svære samtaler. Har patienten urealistiske forventninger, må lægen på en god måde forklare, hvad der er realistisk og hvorfor. Fortæller patienten ikke så meget, fordi det kan være svært, må lægen stille de rigtige spørgsmål og vinde patientens tillid. Stereotype samtaler dur ikke med denne patientgruppe. Det er tankevækkende med en sådan artikel i et medie, udgivet af læger.
Det er tankevækkende, at Propatienter beder en sygeplejerske give gode råd til samtaler mellem læge og patient om smerter. Når læger ikke selv laver artiklen, er det måske i erkendelse af, at læger ofte mangler redskaber til et god kommunikation med patienten?!