Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper at lægge sig i et mørkt rum efter hjernerystelse, skriver Politiken. Traditionelt har patienterne fået besked på, at de skulle forholde sig i ro, undgå skærme og bøger etc.
I dag siger man, at man højst skal hvile sig et par dage og derefter gradvist genoptage sine aktiviteter.
Man kan ”ikke hvile hjernerystelse væk”. Til gengæld kan man forværre symptomerne, hvis man hviler sig for meget og skærmes for meget mod indtryk. Måske fordi nervesystemet afvænnes. Det siger neuropsykolog ph.d. Mille Møller Thastum, som har opnået lovende resultater med behandling af symptomer, der varer ved efter hjernerystelse.
Ud af de ca. 25.000, der får hjernerystelse hvert år, har helt op til 40 % symptomer i mere end 2-3 mdr. Studiet er blevet til i samarbejde mellem afdelingen for funktionelle lidelser og Hammel Neurocenter. De 112 deltagere var fra 15-30 år og havde haft symptomer i 2-6 mdr. De blev delt i to grupper. Den ene fik generelle råd om at undgå for meget hvile og gradvist genoptage deres liv, men undgå overbelastning, mens den anden gruppe deltog i et forløb med undervisning i grupper og individuel vejledning i otte uger. Hjemme skulle de gradvist forsøge at genoptage deres aktiviteter.
Dem, der havde deltaget i forløbet på 8 uger havde væsentlig færre symptomer end dem i den anden gruppe.
”Det handler rigtig meget om at finde den rigtige balance, i forhold til hvor meget man udfordrer sig selv. Niveauet kan være vanskeligt at finde og tilpasse, så man må prøve sig frem” ifølge Mille Møller Thastum.
Forsøgspersonerne måtte godt opleve en kortvarig forværring, men næste dag skulle de have det som dagen før. Kommer man til at lave for meget, nytter det ikke, at man bare undlader at lave netop dén aktivitet, som man fik det værre af. Man må ikke blive bange. Det er vigtigt at få flyttet sine grænser. Kodeordet er balance. Alternativt forværres eller vedligeholdes symptomerne.
Der er stadig mange, der på skadestuer eller hos egen læge får at vide, at de skal tage det roligt i to uger, så er alt godt.
I Hjernerystelsesforeningen siger de, at folk generelt ”er meget rådvilde og frustrerede, fordi de ikke får den nødvendige hjælp, når de henvender sig i sundhedssystemet”.
De mener, at læger skal rådgive patienter om såkaldt energistyring, så de lærer at finde balancen mellem hvile og aktivitet.
Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7615285/En-rystet-hjerne-skal-ikke-kun-hvile-den-skal-ogs%C3%A5-udfordres

I en artikel i Sundhedspolitisktidsskrift.dk kan man læse, at det 8 ugers forløb, der er tale om i Politikens artikel, hedder Gain – ”Get going After consussIoN”. På dansk kaldes det ”Godt i gang efter hjernerystelse”.  og at den tværfaglige behandling handler om kognitiv terapi og gradueret genoptræning.
”Behandlingen fokuserer på at ændre måden, man forstår sine symptomer og måden, man håndterer sine symptomer i dagligdagen”.
Der er dog behov for flere studier, og forskningen forsætter nu i kommunerne, hvor også mennesker over 30 år inddrages.
Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2959-nyt-hab-til-mennesker-med-langvarige-symptomer-efter-hjernerystelse.html


Det er altid godt at læse om nyt i mere end en kilde, hvis det ikke er den originale kilde, man læser først. Således også i forbindelse med ny forskning om hjernerystelse. Det, der skrives i Politiken virker faktisk tilforladeligt men viser sig at være ”funktionelle lidelser”. Igen. Og den i artiklen omtalte tværfaglige behandling viser sig at være det sædvanlige: gradueret genoptræning og kognitiv terapi. Det fremgår dog ikke af artiklen i Politiken.
Det undrer for så vidt ikke, at afdelingen for Funktionelle Lidelser har lavet netop dette forskningsprojekt. For Center for Hjernerystelse, der nu har eksisteret i et par år, er blevet bedt om at lave retningslinjer for behandling af hjernerystelse, og mon ikke Forskningsklinikken regner med at have evidensen klar, så centret ikke kan undgå at medtage forskningen, inden retningslinjerne i efteråret ligger klar? Der mangler nemlig evidensbaseret forskning på området. Derfor kan det måske blive vanskeligt at se bort fra det?
Når det er sagt, lyder det godt med et otte uger tilbud med tværfaglig behandling – som Politiken skriver.
Et sådant tilbud ville også whiplashramte kunne have glæde af.
Det er også godt at lære om sin sygdom.
Og det er altid godt at lære om energistyring, når man har en kronisk lidelse.
Det dårlige er dog, at det eneste lægelige speciale, der ser ud til at indgå, er psykiatrien.
Det dårlige kan også være, at de i stedet for at lære om hjernerystelse, lærer om ”funktionel lidelse”.
Og det er også dårligt, at der igen ikke lægges vægt på de fysiske symptomer, som følger med hjernerystelse, nemlig fx nakkesmerter, som mange med hjernerystelse også har. Ligesom mange med whiplash har kognitive symptomer. Der findes læger, der siger, at whiplash og hjernerystelse er to sider af samme sag.
Det bliver endnu mere dårligt, når behandlingen viser sig udelukkende at være rettet mod at ændre på folks tankegang og adfærd og få dem i gang med at bevæge sig igen. Det er ren symptombehandling uden et eneste element af årsagsbehandling. Med mindre man som Forskningsklinikken antager, at årsagen er tidligere psykiske traumer og ikke det aktuelle fysiske traume, som blot er en udløsende faktor?
Hvorfor er der nogle, der får vedvarende symptomer efter hjernerystelse? Man kan sagtens forestille sig, at det sker, fordi de samtidig har slået nakken og måske har en ustabil nakke, eller fordi de har fået skader på den forlængede rygmarv eller hjernestammen, eller fordi der er kommet ubalancer i hormonproduktionen, som også kan påvirkes ved hovedskader. Altså igen nøjagtig det samme, som kan ske efter whiplash (hvor hjernen to gange rammer indersiden af kraniet under piskesmældsbevægelsen).
Forskningsklinikken forsøger måske med offentliggørelse af forskning, der langt fra er færdig, at overhale somatikken indenom med forskning, som endnu ikke er færdigt.
Det, der mangler i forhold til både whiplash og hjernerystelse er konkrete retningslinjer for, hvordan man undersøger og behandler de skadede på en måde, så hele mennesket inddrages – og ikke blot den psykiske del. Mon ikke også lægerne bag forskningen mener, at hjernerystelse – som whiplash – skyldes tidligere psykiske traumer og ikke det slag, de har fået mod hovedet/nakken.  

Se også filmen ”Whiplash og hjernerystelse” og læs hjemmesideteksten under filmen på http://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/whiplash-og-hjernerystelse/