Administrationen af jobcentre koster årligt 4 mia. kr. Dertil kommer, at det – ifølge Tænketanken Cepos – koster 500.000 at få en ledig i job. I 2018 beløb det sig til 13,5 mia. kr.
Kan man få noget mere for disse mange penge? Det mener både Liberal Alliance, Alternativet og Nye Borgerlige. De vil alle nedlægge jobcentrene. De er dog uenige i, hvad der skal sættes i stedet. Liberal Alliance vil lave et nyt system i privat regi, som kan måles på, hvor mange ledige de får i job. Nye Borgerlige vil lave et system, der bygger på tillid fremfor mistillid, men uden modkrav fra den lediges side. De vil desuden sætte nuværende ydelse ned. Alternativet vil – ud fra et finsk forsøg – ikke sætte noget i stedet. Forsøget viste nemlig, at der kom lige så mange i arbejde i en gruppe, man ikke stillede modkrav til ledighedsydelsen til som i en gruppe, man stillede modkrav til. Så de vil “bare” udbetale folk ledighedsydelsen.
Der tales i artiklen kun om direkte omkostninger. Ser man på, at en ny undersøgelse har vist, at jobcentrene gør syge endnu mere syge, bliver udgifterne endnu større – i kroner og ører, men ikke mindst i form af menneskelige omkostninger.
Er tiden inde til, at der skabes ændringer og findes mere humane måder at få de ledige i job på?
Kilde: http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsarkiv/2019/Maj/15/10-ar-med-jobcentre-Partier-vil-dreje-noglen-om/?fbclid=IwAR2fdBD8JM1PWT4P4ZtmKVGlmn1jXyUfBoFhj2pG0uZiN9Hs-RnaosOma6g