Konsulentfirmaet Brorson Consult får 15 % af de besparelser, de kan pege på i en lang række socialsager.
Assens Kommune har – ifølge Fyens.dk – udvalgt 51 sager, som konsulenterne skal vurdere. Af dem har firmaet valgt 25 sager, som de mener, har et økonomisk spare-potentiale. Konsulenterne er ansat til at skære ned.
Fremfor at bruge pengene på ældre og handicappede, bruger kommunen pengene på konsulenter.
”Flere penge til konsulenterne er færre penge til borgerne”.
Social- og Indenrigsministeriet har nu bedt Ankestyrelsen undersøge, om kommunernes praksis er lovlig eller om der kan rejses en tilsynssag.

Kilde: https://fyens.dk/artikel/konsulenter-ser-socialsager-efter-i-s%C3%B8mmene-flere-penge-til-konsulenter-er-f%C3%A6rre-penge-til-borgerne?fbclid=IwAR3JtUCKOnncZbueFm5V-daxKQERe3k2VbP470gOHffKdFebHm2ggdTklnc

Kommunernes tiltag i forhold til at ”slippe billigere” ser ud til at være ret fantasifuld. Det ser ud, som om de søger ydergrænserne for, hvad de kan tillade sig at gøre, prøve af, sætte i gang for at spare penge. Det skyldes uden tvivl, at kommunerne fattes penge.
Men også Riget fattes penge. Alle fattes penge. Staten sidder hårdt på pengekassen.
Det ser ud til, at pengene i statskassen anvendes på meget andet end de egentlige ydelser, altså ydelser til borgerne. Disse ydelser er de sidste 10 år blevet skamskåret. Og alligevel synes samfundet ikke at være blevet mere rigt. Eller bedre. Måske endda snarere tvært imod? I sidste ende er det samfundets allersvageste, der rammes. Et samfund er endda karakteriseret af, hvordan man behandler sine svageste.
Danmark har i årevis været kendt for at behandle de svageste godt. Men er det sådan i dag? Det vil mange af dem, der tilhører den svageste gruppe ganske sikkert svare nej til.
Syge og folk, der ikke er i arbejde, jages. Alle skal kunne arbejde. Det har vi set alt for mange eksempler på. Og det ændres ikke trods talrige historier.
Undersøgelser viser endda, at folk bliver mere syge af alt det pres, de udsættes for.
Hvorfor holder man så ikke op med det? Fordi kommunerne og staten fattes penge. Ingen ser tilsyneladende langsigtet på problemet. Får folk mere tid, fx mennesker med whiplashskader, og presses de ikke, som de gør i dag, vil mange flere måske kunne komme i arbejde? På sigt. Det er i hvert fald, hvad vi tror.
Måske har Human Ressource Management trukket de sidste tænder ud af medmenneskeligheden til fordel for stram økonomisk styring. Eller måske er samfundet bare blevet fjendsk overfor mennesker, der ikke er i stand til at klare sig selv? Fordi ingen kan forestille sig, at det en dag kan ramme dem selv?
Sociale reformer og besparelser på stort set alle områder tyder på, at noget har ændret sig radikalt i Danmark.
Men så kom Corona! Nu er ALT kastet op i luften, og vi må se, hvor og hvordan det lander. Har flere fået øje på, at samfundet har andre værdier end økonomi? Fx medmenneskelighed? Og at vi alle er afhængige af hinanden? Ingen lever i det vaccuum, vi er påtvunget under Corona-pandemien. Får flere øje på værdien af at passe på de svageste samfundsborgere? Får flere fået øjnene op for, at de også selv kan blive svage og have brug for hjælp? Disse og mange andre spørgsmål får vi først besvaret, når det hele igen lander på den anden side af pandemien.