Kvinders sundhed underprioriteres stadig i forskning
16. marts 2026
Kvinder er fortsat underprioriteret i forskning både internationalt og i Danmark, ifølge ny undersøgelse. Historisk er kvinders bidrag til videnskaben ofte blevet overset, og forskning i sygdomme, der især rammer kvinder, har fået mindre opmærksomhed og færre midler.
Forskning i kvindesygdomme kan få direkte betydning for kvinders sundhed, og derfor også give store samfundsøkonomiske gevinster.
Mange medicinske lærebøger, diagnostiske kriterier og kliniske studier er historisk baseret på mandlige deltagere. Det kan føre til fejldiagnoser og utilstrækkelig behandling af kvinder.
Forskere efterlyser større fokus på kvinders sundhed- Målet er både bedre behandling, mere retfærdig sundhedspleje og stærkere videnskabelig viden.
WHIPLASFORENINGEN MENER:
Der ser ud til at være komme mere fokus på forskning i sygdomme, der primært rammer kvinder. Det er særdeles positivt, men også nødvendigt, hvis man vil tage kvinders sundhed alvorligt.
Whiplash rammer flest kvinder. Vi oplever også, at det kan være årsagen til, at forskningen i whiplashskader er gået stort set i stå i Danmark. Kvindesygdomme, der ikke kan forklares, er historisk set blevet betragtet som hysteri. Selv om whiplash i dag kan forklares hos mange, er det et tog, der kun langsomt vendes.
Whiplash er stadig whiplash selv om det langt fra er tilfældet, fordi skaderne kan være mange og forskellige. Selv om man ikke kan finde skaderne, kan mange af dem findes ved fx grundig neurologisk undersøgelse. Fra forskning med specielt apparatur samt forskning i afdøde, har man set, at skaderne kan være der. Men man gør ikke alverden for at udvikle nye undersøgelsesmetoder mhp. at kunne påvise dem. Fx undersøgelser under bevægelse. Der er dog forskning på vej, selv om det efterhånden har taget mange år. Vi ved, der er forskning på vej fra Aalborg, som dog er forsinket pga. sygdom.
Man har desuden siden 1960´erne vidst, at kvinders sikkerhed i biler er mindre end mænds uden, at der er gjort noget ved det. Fra forskning ved man, at bilers sikkerhedsudstyr har afgørende betydning for, om der opstår whiplash. Alligevel vurderes bilsikkerhed stadig udelukkende vha. mandlige testdukker, trods viden om, at nogle nuværende sikkerhedssystemer skader kvinder mere, end gavner.
Ifølge den svenske trafiksikkerhedsforsker og professor Anders Kullgren, som vi har stillet spørgsmål i sidste nummer af vores medlemsblad Whiplash Nyt, er man nu endelig begyndt at diskutere, om der også skal anvendes en kvindelig testdukke under testning. Uenigheden er dog stadig stor.