Et nyt videnskabeligt studie fra Neuromusculoskeletal Health and Science Lab, offentliggjort i tidsskriftet Brain, udfordrer den gængse opfattelse af whiplash. Studiet peger på, at nerveskade kan være en væsentlig del af forklaringen på vedvarende symptomer efter whiplash, også ved den hyppigste form, whiplash grad II (WAD II).
Forskerne fulgte 129 personer kort efter en whiplashskade og sammenlignede dem med raske kontrolpersoner. Resultaterne viste, at 65 % af personer med WAD II havde tegn på neuropatiske (nerverelaterede) smerter allerede inden for de første fire uger efter skaden. Efter seks måneder havde 32 % fortsat nervesmerter.
Deltagerne havde nedsat evne til at registrere temperatur, vibration og let berøring, og flere af disse sanseforstyrrelser varede ved efter et halvt år. Forskerne fandt desuden objektive biologiske tegn på nerveskade, herunder forhøjede niveauer af et protein i blodet (neurofilament light chain), som er kendt som markør for nerveskade. Hudbiopsier viste efter seks måneder en reduceret tæthed af sensoriske nervefibre hos personer med whiplash sammenlignet med raske.
Samlet set viser forskningen, at whiplash – også i grad II – kan involvere reel nerveskade. Det kan være med til at forklare, hvorfor mange ikke kommer sig som forventet, men i stedet udvikler langvarige smerter. Resultaterne udfordrer dermed forestillingen om, at vedvarende whiplashsymptomer ikke har en biologisk forklaring, og giver vigtig viden til både patienter og sundhedsvæsen.
Mere om forskning i whiplash fra samme forskergruppe i næste nyhed.

Kilde: https://academic.oup.com/brain/article/148/9/3392/8052657?login=false&utm_source=advanceaccess&utm_campaign=brain&utm_medium=email

WHIPLASHFORENINGEN MENER:
Forskningen kan på sigt få betydning for whiplashskadede, hvis andre forskere kan påvise samme nerveskader.
Den er meget interessant, fordi den viser, at der rent faktisk er tale om målbare forandringer i nervesystemet. For det betyder, at det ikke foregår mellem ørerne, men kan have en biologisk forklaring, som kan påvises objektivt.
Spørgsmålet er, hvor mange, der efter whiplash i dag får undersøgt nervesystemet så grundigt, at fx temperatur, vibration og let berøring registreres? Forskningen bør få konsekvenser for både udredning, diagnosticering og behandlingsstrategier med større opmærksomhed på nervesystemets rolle.
Forskningen viser også, at fravær af synlige forandringer på fx skanninger, ikke er det samme som fravær af biologiske forandringer hos de 32 %, der stadig har symptomer fra nervesystemet efter seks måneder. Det giver håb om muligheder for bedre hjælp og en mere nuanceret tilgang til whiplash.